Premier League: Optakt til Liverpool - Chelsea

I vores optakt til Premier Leauge-kampen Liverpool – Chelsea kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming, dansk TV og meget mere helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

Chelsea kan forværre Liverpools krise

Torsdagen byder på en meget interessant kamp i Premier League, når mestrene fra Liverpool tager imod Chelsea hjemme på Anfield.

Hvis denne kamp var blevet spillet for et år eller to siden, så havde de fleste forventet en klar Liverpool-sejr, men tingene har ændret sig markant efterhånden som sæsonen er skredet frem.

Liverpool har skrevet historie ved at tabe utrolige fire hjemmekampe på stribe i Premier League, hvilket står i skarp kontrast til deres periode på tre år uden nederlag på Anfield.

The Reds har ganske vist besejret RB Leipzig med 2-0 i Champions League, og de vandt søndagens kamp imod Sheffield United med 2-0.

Chelsea har spillet ni kampe med Thomas Tuchel som manager, og de har fortsat ikke tabt. Det mest imponerende er defensiven, som kun har indkasseret to mål i den periode.

I søndags spillede de 0-0 imod Manchester United på Stamford Bridge.

Odds på Melodi Grand Prix 2021

Andreas Christensen stråler i kaptajnens fravær

Andreas Christensen har både haft op- og nedture i sin tid i Chelsea, som også har været præget af skiftende trænere.

For den tidligere Brøndby-spiller har det været særdeles positivt, at klubben skiftede Frank Lampard ud med Tuchel.

Timingen har således også været en smule heldig for Christensen, da anfører Thiago Silva er løbet ind i en skade, og da tyskeren foretrækker at spille med tre stoppere, så er der altså blevet plads til AC.

Man må i høj grad sige, at han har grebet chancen, og han fremhæves særligt for præstationen imod Atletico Madrid, hvor han havde godt styr på Luis Suarez.

Vi forventer, at danskeren fortsætter i startopstillingen – også når Thiago Silva gør comeback.

Chelsea har ikke vundet på Anfield i syv år

Statistikker er til for at blive brudt. Alligevel er det ikke god læsning for Chelsea-spillerne, at de ikke har formået at besejre Liverpool på udebane i Premier League-sammenhæng siden 2014.

Dengang var Jürgen Klopps Liverpool-projekt ikke engang sat i gang, og Chelsea var Englands bedste hold på daværende tidspunkt.

Jordan Henderson, Kurt Zouma og Cesar Azpilicueta er i øvrigt de eneste spillere, der fortsat er at finde i deres klubber i forhold til dengang.

Tysk duel i England

Selvom det er en kamp mellem to af Englands største og mest traditionsrige klubber, der mødes, så er det en rendyrket tysk duel på sidelinjen.

Da Jürgen Klopp forlod Dortmund tilbage i 2015, så overtog Thomas Tuchel stillingen ligesom det også var tilfældet i Mainz syv år tidligere.

De to tyske trænere kender altså hinanden særdeles godt, og de har stået overfor hinanden hele 14 gange.

Klopp har den klare overhånd med ni sejre, mens Tuchel kun har vundet to kampe. Det skal dog siges, at Tuchel har stået i spidsen for Mainz i hele otte af disse kampe, så det siger ikke så meget i forhold til aftenens kamp.

Liverpool – Chelsea: Skader og karantæner

Liverpool er fortsat hårdt ramt af skader i forsvaret. De må til kampen imod Chelsea undvære Virgil van Dijk, Jordan Henderson, Joel Matip, Joe Gomez og Diogo Jota.

Til gengæld får de Alisson og Fabinho tilbage til kampen.

Chelsea mangler kun kaptajn Thiago Silva, men har derudover alle mand klar til kampen.

Liverpool – Chelsea: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Premier League-kampen Liverpool – Chelsea

Liverpool

  • Træner: Jürgen Klopp
  • Formation: 4-3-3

Alisson Becker

Trent Alexander-Arnold – Nathaniel Philips – Ozan Kabak – Andy Robertson

Thiago Alcantara – Georginio Wijnaldum – Curtis Jones

Mohamed Salah – Roberto Firmino – Sadio Mané

Chelsea

  • Træner: Thomas Tuchel
  • Formation: 3-4-2-1

Edouard Mendy

Cesar Azpilicueta – Andreas Christensen – Antonio Rüdiger

Reece James – N’Golo Kanté – Mateo Kovacic – Ben Chilwell

Hakim Ziyech – Mason Mount

Olivier Giroud

Se Liverpool – Chelsea: Online live stream og TV

Premier League-kampen mellem Liverpool og Chelsea kan både live streames online og ses i TV.

Hvis du vil se kampen mellem Liverpool og Chelsea i TV, så skal du slå ind på Xee.

Er du mere til at live streame fodbold online, så kan du gøre det på Viaplay.

Liverpool – Chelsea: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Liverpool – Chelsea?

Liverpool – Chelsea spilles torsdag den 4. marts 2021 kl. 21.15.

Hvor spilles Liverpool – Chelsea?

Liverpool – Chelsea spilles på Anfield, Liverpool.

Hvordan kan man se Liverpool – Chelsea?

Liverpool – Chelsea kan ses med online live stream og i TV.

Hvilken dansk TV-kanal sender Liverpool – Chelsea?

Liverpool – Chelsea sendes på Xee.

Hvor kan man live streame Liverpool – Chelsea?

Liverpool – Chelsea kan live streames på Viaplay.