I vores optakt til Premier League-kampen mellem Manchester City og Chelsea kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, live streaming og meget andet.
Manchester City er tvunget til at besejre Chelsea
Lørdagens helt store kamp spilles på Etihad Stadium, hvor Manchester City tager imod Chelsea i Premier League.
Der er ingen tvivl om, at presset er på Pep Guardiolas mandskab. De dobbelte Premier League-vindere har ikke fået den bedste start på denne sæson, hvor de allerede nu er syv point efter Liverpool, som ligner det bedste bud på et mesterhold.
Faktisk er City røget helt ned på fjerdepladsen i Premier League, og selvom der resterer 26 kampe, så er der ikke råd til at tabe point imod Chelsea.
Situationen er omvendt hos Chelsea, som virkelig startede forfra i sommers. Frank Lampard overtog Maurizio Sarri som træner, og de har også gennemført et mindre generationsskifte på holdet, hvor unge spillere som Mason Mount og Tammy Abraham er blevet faste spillere.
For at undgå yderligere afstand op til Liverpool, så skal Manchester City simpelthen vinde på hjemmebane imod Chelsea.
Chelsea er overraskende gode
Det bliver dog ikke nødvendigvis en nem opgave for The Citizens. De blå fra London har nemlig været imponerende gode, hvilket deres tredjeplads med 26 point efter 12 kampe også vidner om.
De var som bekendt ikke i stand til at købe nye spillere i sommers, men de havde dog allerede aftalt købet af Christian Pulisic fra Dortmund.
Spillerne virker til at være mere komfortable med Frank Lampard som træner end de var i sidste sæson, hvor Sarri styrede holdet.
26 point i 12 kampe er over al forventning, men det forventes dog ikke, at de kommer til at kæmpe med om guldet i denne sæson.
Utroligt nok, så har Chelsea vundet alle deres syv udekampe i Premier League og Champions League i denne sæson.
Chelsea fik tæsk på Etihad sidst
Chelsea vandt dog ikke sidst, de besøgte Etihad Stadium i Manchester. I løbet af 25 minutter var de faktisk bagud med 4-0 efter mål af Raheem Sterling, Ilkay Gündogan og to kasser af Sergio Agüero.
Herfra blev der ikke scoret yderligere i første halvleg, men Sergio Agüero skulle ikke bruge mere end 11 minutter efter pausen for at fuldende sit hattrick.
Raheem Sterling afsluttede ydmygelsen med sit mål til 6-0 i slutningen af kampen. Det bliver dog næppe lige så galt denne gang.
Manchester City – Chelsea: Skader og karantæner
City er umiddelbart hårdest ramt af skader. Aymeric Laporte, Leroy Sané og Oleksandr Zinchenko sidder ude med skader, mens målmand Ederson er tvivlsom. Derudover har Bernardo Silva karantæne.
Chelsea må nok undvære Antonio Rüdiger, Ruben Loftus-Cheek og Ross Barkley, mens Christian Pulisic er tvivlsom.
Manchester City – Chelsea: Forventede startopstillinger
Vi tror på følgende startopstillinger:
Manchester City
Ederson
Kyle Walker – Fernandinho – John Stones – Benjamin Mendy
Kevin De Bruyne – Rodri – David Silva
Riyad Mahrez – Sergio Agüero – Raheem Sterling
Chelsea
Kepa
César Azpilicueta – Kurt Zouma – Fikayo Tomori – Emerson
N’golo Kanté – Jorginho – Mateo Kovacic
Willian – Tammy Abraham – Mason Mount
Se Manchester City – Chelsea: Online live stream og TV
Du kan se Manchester City – Chelsea med online live stream og i TV. Vil du se kampen i TV, så skal du slå ind på TV3+.
Vil du live streame Premier League, så kan du gøre det på Viaplay.