AGF – FC Nordsjælland: Optakt og live stream

Læs vores optakt til Superliga-kampen AGF – FC Nordsjælland, find odds, og se kampen direkte på live stream.

AGF har fået uheldig start under David Nielsen

AGF har ikke fået den ønskede start under cheftræner David Nielsen, og de har tabt 0-2 imod Lyngby og 0-4 imod FCK i de to første kampe. De var egentlig det bedste hold imod Lyngby, men Dino Mikanovic dummede sig, og blev udvist i pausen.

Der var klasseforskel på AGF og FCK i Parken, og nederlaget på 0-4 var ikke et mål for lidt. Det er dog tydeligt, at spillerne brænder ekstremt meget for det, og det at motivere sine spillere er nok David Nielsens største kvalitet som træner.

Nu skal AGF op imod FC Nordsjælland, som de besejrede i Farum, da de to hold mødtes den 18. september. Århusianerne ligger fortsat med 14 point efter 13 kampe, og de kan stadig nå at spille sig i mesterskabsslutspillet.

FC Nordsjælland tabte stort i Hobro

Det var ikke kun AGF, der fik tæsk i sidste runde af Superligaen. FC Nordsjælland har været overbevisende i denne sæson, men de løb ind i et grimt nederlag i udekampen imod Hobro.

Kampen endte 0-4, og FC Nordsjælland fik endda smidt Andreas Skovgaard ud, og han må afsone karantæne til fredagens kamp på Ceres Park.

Dermed bliver det unge FCN-forsvar endnu yngre, og de kommer nok til at få problemer med AGFs fysisk hårde pres, ligesom man så det i starten af kampen imod Lyngby, hvor De Kongeblå havde meget svært ved at spille bolden op fra forsvaret.

Plejer at være underholdende mellem AGF og FCN

De sidste par kampe mellem AGF og FC Nordsjælland har været særdeles underholdende og tilmed målrige. Der er blevet scoret 21 mål i de seneste fem indbyrdes opgør imellem de to hold, og AGF vandt det seneste møde i Århus med 3-1.

AGF og FCN spiller to vidt forskellige spillestile, og de står umiddelbart ret godt overfor hinanden. AGF-spillerne anført af Martin Spelmann vil prøve at bruge fysikken til at præge kampen, mens FC Nordsjælland helst vil have tid og plads på bolden.

AGF må, udover Dino Mikanovic, undvære Adama Guira og Alexander Juel Andersen, mens keeper Aleksandar Jovanovic er tvivlsom.

FC Nordsjælland må undvære Andreas Skovgaard, Mads ”Mini” Pedersen og Godsway Donyoh.

Odds på AGF – FC Nordsjælland

AGF er bookmakernes favorit til at vinde kampen, men det ligner umiddelbart en tæt kamp. Du kan få følgende kampodds hos bet365:

Se AGF – FC Nordsjælland: TV og live stream

Du kan selvfølgelig både se kampen mellem AGF og FC Nordsjælland på TV eller via live stream. Følger du kampen i fjernsynet, så skal du tune ind på TV3 Sport 1, hvor optakten begynder 18.35. Vil du hellere se kampen på live stream, så skal du oprette en bruger hos Viaplay.

Hvornår spilles AGF – FC Nordsjælland?

AGF – FC Nordsjælland spilles fredag den 27. oktober kl. 19.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.