Bookmakerne: Meget tæt guldkamp i Superligaen

Tæt kamp om guldet i Superligaen

Det har været en begivenhedsrig weekend i Superligaen, og vi står nu med en mere tæt guldkamp, end vi har set i mange år. FC København satte endnu en gang point til, og de er nu hele ni point efter FC Nordsjælland på førstepladsen.

Det unge FC Nordsjælland-hold har imponeret alle, og selvom de virker bundsolide, så er det et meget ungt og uerfarent hold, så FC København og Brøndby IF må stadig have en fordel. FCN har dog slået begge storklubberne i de første syv runder.

Bookmakerne har igen åbnet op for vinderodds på Superligaen, og den er vurderet mere lige end længe. Se oddsene længere nede i artiklen!

FC København har også Europa League

Udover FC Københavns meget dårlige start i Superligaen, så har de også mindst seks Europa League-kampe, som de er nødt til at prioritere. De er endt i gruppe med Lokomotiv Moskva, Sheriff (Moldova) og tjekkiske Zlín, så der venter nogle lange ture til Østeuropa.

FCK har dog gjort alt, hvad de kunne for at styrke truppen. Efter langtidsskader til Erik Johansson og Federico Santander, har kluben hentet midtstopper Denis Vavro, midtbaneslider Carlos Zeca og skarpretter Martin Pusic for at styrke bredden.

Selvom det ikke er europæiske topspillere, så er det vigtigt med forstærkninger, når de får så hård en sæson. Modsat sidste år, hvor de kom fremragende fra start, så har de nu ikke råd til at smide point.

Brøndby har ikke solgt ud endnu

Der var budgetteret med spillersalg for omkring 15 millioner kroner i dette transfervindue, men det har været småt med salg indtil videre. De har skilt sig af med mange spillere, men de eneste, der har givet kroner i kassen har været Adam Kwarasey og Rezan Corlu, og det har ikke givet meget mere end to millioner kroner sammenlagt.

Der har været rygter omkring Frederik Rønnow og Teemu Pukki, som er blevet kædet sammen med henholdsvis Nottingham Forest og Panathinaikos, men begge klubskifter virker døde på nuværende tidspunkt.

Med tilgangene af Simon Tibbling, Kasper Fisker, Lasse Vigen og en permanent aftale til Hany Mukthar, så har Brøndby på papiret en stærkere trup end sidste år, og de burde afgjort have en chance for at vinde guldet efter 12 års tørke.

Kan FC Nordsjælland blande sig?

Mange spåede FC Nordsjælland en hård sæson efter salgene af Marcus Ingvartsen, Stanislav Lobotka og Andreas Maxsø, men de har spillet fantastisk flot indtil videre. De har tidligere slået Brøndby 3-2, og i weekenden vandt de helt fortjent 3-0 over de danske mestre fra FC København.

De har hentet 18 point i de første syv kampe, og har fem og ni point ned til hhv. Brøndby og FCK, men spørgsmålet er om de kan holde dampen oppe. Emiliano Marcondes skifter til Brentford ved årsskiftet, og dermed mister de kun endnu mere rutine.

Spillere som Mads Mini Pedersen og Mathias Jensen har taget Superligaen med storm i denne sæson, men FCN har også haft heldet med sig i flere kampe. I 4-1-sejren over Lyngby var de heldige med, at Lyngbys Oliver Lund blev udvist tidligt i anden halvleg, og det samme skete i gårsdagens kamp imod FCK, hvor Peter Ankersen fik en dum udvisning.

Se oddsene på Superligaen

FC København er stadig favoritter til at vinde Superligaen 2017/2018, men det er meget tæt mellem dem og Brøndby. Se alle oddsene her:

  1. FC København: 2.60 (Danske Spil)
  2. Brøndby IF: 2.90 (Unibet)
  3. FC Nordsjælland: 7.50 (Unibet)
  4. FC Midtjylland: 8.00 (bet365)

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.