Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 6 apr, 2018

Brøndby fortsætter mesterskabskampen imod AC Horsens

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem Brøndby IF og AC Horsens, og se kampen direkte på et live stream.

Brøndby har haft problemer imod AC Horsens

Der venter en spændende Superliga-kamp mellem Brøndby IF og AC Horsens, som mødes søndag eftermiddag på Brøndby Stadion.

Alle forventer selvfølgelig en Brøndby-sejr, og det er da også et hjemmehold i topform, men AC Horsens er et vanskeligt hold at spille imod.

Bo Henriksens mandskab har kun tabt seks ud af 27 Superliga-kampe, men nederlagene er til gengæld kommet imod topholdene.

De har tabt imod OB, Brøndby IF, FC Midtjylland (tre gange) og FC Nordsjælland, og de har faktisk ikke vundet i de seneste seks kampe.

AC Horsens har faktisk også været i stand til at drille Brøndby i de seneste par opgør. AC Horsens og Brøndby har mødt hinanden fire gange siden ACH’s oprykning i 2016. Det er blevet til to Brøndby-sejre på 2-0 samt to uafgjorte resultater, herunder i det seneste møde på Casa Arena Horsens.

– Læs mere om Superligaen!

Brøndby-spillere har pokalkamp i benene

Brøndby har ikke haft den nemmeste optakt til kampen imod AC Horsens. Torsdag aften var de på besøg hos SønderjyskE i DBU Pokalen, og det skulle vise sig at blive en vanskelig kamp.

Alexander Zorniger havde valgt at spare Frederik Rønnow, Johan Larsson, Simon Tibbling, Kasper Fisker og Kamil Wilczek, og det kunne sagtens ses på spillet.

Det var en meget rodet kamp, hvilket delvist skyldtes det dårlige underlag på Sydbank Park, og der blev ikke scoret i de 90 ordinære spilleminutter.

Kampen fortsatte i forlænget spilletid, og Christian Nørgaard sikrede avancementet til semifinalerne efter et flot mål i slutfasen.

Dermed fortsætter Brøndby deres fantastisk stime i foråret, som har budt på otte sejre og to uafgjorte.

Brøndby Stadion har været et fort

Særligt hjemme på Brøndby Stadion har Brøndby-holdet været svære at lege med. I Superligaen har de vundet 11 af 13 kampe, mens kampene imod AGF og AaB endte uafgjort.

Der forventes omkring 20.000 mennesker på Brøndby Stadion, og mesterskabsstemningen er så småt ved at indfinde sig på Vestegnen. De fanatiske fans kommer til at støtte deres hold, som de i øvrigt plejer at gøre det. Du kan i øvrigt købe billet til kampen her.

AC Horsens hark un vundet tre af deres 13 udekampe i denne sæson, og de kommer selvfølgelig til at stille i deres vanlige, defensive opstilling. De vil forsøge at skabe en fysisk kamp, og så gå all in, når de får et indkast eller frispark.

Der kommer med garanti smæk på kampen, og det bliver en seværdig forestilling.

– Se Danmarks største stadion her.

Odds på Brøndby IF – AC Horsens

Hvis du alligevel vil live streame kampen, så kan du også overveje et spil på Brøndby – AC Horsens. Du kan få følgende odds hos bet365:

Odds er fra 06/04 – 10.15

Sådan ser du Brøndby IF – AC Horsens med live stream

Du kan live streame Superliga-kampen mellem Brøndby IF og AC Horsens direkte på nettet. Det kræver, at du opretter en profil hos Dplay, hvilket du kan gøre her!

Hvornår spilles Brøndby IF – AC Horsens?

Brøndby IF – AC Horsens spilles søndag den 8. april kl. 16.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.