Pokalfinalen 2018: Optakt og live stream til Silkeborg – Brøndby

Læs vores optakt til pokalfinalen Silkeborg IF – Brøndby IF, find odds, og se kampen på live stream

Silkeborg og Brøndby mødes i pokalfinalen

Der er ingen tvivl om, at Brøndby er storfavoritter, når de møder Silkeborg i pokalfinalen 2018. De har et stærkere hold på samtlige positioner, og de er meget svære at spille imod.

Derudover har Brøndby et særdeles godt tag på Silkeborg, som ikke har vundet et indbyrdes opgør siden 23. oktober 2011. De seneste fem kampe mellem de to hold er endt med fem Brøndby-sejre med en samlet målscore på 14-3, så det bliver bestemt ikke en nem kamp for Silkeborg.

Seneste møde mellem Brøndby og Silkeborg var i november sidste år. Silkeborg kom foran på en scoring af spidsangriber Davit Shkirtladze, men Teemu Pukki udlignede kort efter.

Det stod 1-1 ved pausen, men Kamil Wilczek bragte Brøndby foran 2-1 lige efter, og Brøndby blev bare ved med at presse på. Hany Mukhtar lukkede kampen definitivt lige før slutfløjt med sin scoring til 3-1, og Brøndby har ikke set sig tilbage lige siden.

Brøndby har overtag på tribunen

En pokalfinale er selvfølgelig en kæmpe dag for klubberne og spillerne, men for fansene er det om muligt endnu større. Det er Kristi Himmelfartsdag, og derfor har folk fri fra arbejde, og det bør man kunne mærke til kampen.

Vi så ved sidste års pokalfinale mellem FCK og Brøndby, hvor fantastisk stemning, der var. Det bliver nok ikke vildere denne gang, da Silkeborgs fans næppe kan levere samme atmosfære som FCKs, men der bliver endnu flere Brøndby-fans til kampen.

Der ventes over 20.000 Brøndby-fans, og det tal bliver måske endnu højere, hvis man medregner de neutrale billetter.

Brøndbys fans har leveret en fantastisk støtte til deres hold i denne sæson, og det kan være med til at skubbe holdet frem.

Mens der er fuldstændigt udsolgt på de neutrale og Brøndbys afsnit, så har Silkeborg problemer med at få solgt alle deres billetter.

Silkeborgs fans har fået hele B-tribunen, men man regner desværre med, at der kommer til at være omkring 4.000 ledige pladser til årets pokalfinale.

Silkeborg står i en mærkelig situation

At spille en pokalfinale er selvfølgelig en kæmpe ting for både Brøndby og Silkeborg, men med tanke på Silkeborgs præstationer i de seneste 15-20 år, så ville det være en enorm triumf, hvis de formåede at slå Brøndby, og vinde deres første titel siden 2001, hvor de slog AB i pokalfinalen.

Pokalfinalen kommer dog på et lidt uheldigt tidspunkt for Silkeborg. SIF-holdet er nemlig midt i nogle meget dramatiske og vigtige nedrykningskampe imod Lyngby.

I søndags spillede Silkeborg og Lyngby det første opgør, og Silkeborg tabte kampen 2-1. Der venter en returkamp på Jysk Park i Silkeborg på søndag, og det sidder uden tvivl i hovederne på Silkeborg-spillerne, som i øvrigt leverede en dårlig præstation i søndags.

Der er kun tre dage imellem pokalfinalen, som for de fleste Silkeborg-spillere er den største kamp i deres karrierer, og så en vigtig nedrykningskamp i Superligaen.

For eksempel, så har Silkeborgs anfører Simon Jakobsen udtalt, at det formentlig er hans eneste chance for nogensinde at vinde et trofæ, og selvfølgelig skal de gå 100 % efter at vinde pokalfinalen, og så tage en enkel kamp ad gangen.

Silkeborg-manager Peter Sørensen kommer formentlig på overarbejde i forhold til at dosere spillerne rigtigt, for det er ikke en klub, der er vant til at spille mange vigtige kampe med så kort restitutionstid.

A post shared by 3point.dk (@3point.dk) on

Silkeborg IF – Brøndby IF: Skader

Silkeborgs Alex har været skadet i meget lang tid, men han skulle eftersigende være klar til kamp. Derudover bør de havde alle mand klar til kamp.

Brøndby må kun undvære Jan Kliment, der er færdig for denne sæson. Lasse Vigen erstattede Kasper Fisker i derbyet, og kan muligvis overtage hans startplads.

Silkeborg IF – Brøndby IF: Startopstillinger

Dette er vores bedste bud på startopstillingerne.

Silkeborg IF: Peter Friis Jensen – Jens Martin Gammelby, Tobias Salquist, Simon Jakobsen, Gustav Dahl – Ibrahim Moro, Casper Sloth – Vladimir Rodic, Magnus Mattsson, Martin Vendelbo – Davit Shkirtladze.

Brøndby IF: Frederik Rønnow – Johan Larsson, Paulus Arajuuri, Benedikt Röcker, Anthony Jung – Christian Nørgaard, Simon Tibbling, Kasper Fisker, Hany Mukhtar – Teemu Pukki, Kamil Wilczek.

Silkeborg IF – Brøndby IF: Odds på pokalfinalen

Brøndby er selvfølgelig gigantiske favoritter til at besejre Silkeborg. De er klasser bedre på alle positioner, og vil samtidigt have enorm støtte fra de over 20.000 Brøndby-fans i Parken.

Odds er fra 09/05 – 11.00

  • Brøndby IF: 1.22
  • Uafgjort: 5.50
  • Silkeborg IF: 15.00

Se Brøndby IF – Silkeborg IF på live stream

Du kan selvfølgelig se pokalfinalen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF direkte på live stream. Opret en bruger hos Viaplay, og så kan du se kampen på din mobil, tablet eller computer.

Opret dig hos Viaplay her!

Hvornår spilles Brøndby IF – Silkeborg IF?

PokalfinalenSilkeborg IF – Brøndby IF spilles torsdag den 10. maj kl. 17.00 i Parken.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.