Læs vores optakt til Superliga-kampen FC Helsingør – Brøndby IF, find odds, og se kampen på live stream.
Brøndby kan slagte FC Helsingør
Det bliver med garanti en underholdende kamp, når FC Helsingør tager imod Brøndby IF søndag eftermiddag. FC Helsingør spiller altid en frisk omgang fodbold, og de parkerer aldrig bussen foran eget mål.
Brøndby spiller uden alternativer til det aggresive genpres, og det plejer at være en fornøjelse at se på. Efter en lille formnedgang har Brøndby nu igen fundet det høje niveau, og de har vundet deres seneste tre kampe med en målscore på 10-2.
Omvendt så er FC Helsingør gået fuldstændig i stå, og man kan efterhånden betvivle, hvor meget spillerne selv tror på det. De mistede Andre Riel og Mads Aaquist efter en overraskende god sæsonstart, og siden da har det set skidt ud for oprykkerne.
Brøndby har fået gang i offensiven
Brøndby ligner igen det tophold, vi så i sidste sæson. De har oprustet kraftigt i truppen henover sommeren, men det har taget nogle måneder før, de virkelig har slået igennem.
BIF har vundet deres seneste tre Superliga-kampe over Hobro, SønderjyskE og Silkeborg med 10-2, og de har fået gang i den vigtige diamant Hany Mukhtar. Selvom de scorer mange mål, så mangler de stadig at finde den optimale angrebsduo nu, hvor Teemu Pukki har virket totalt fraværende siden det mislykkede skifte til Panathinaikos.
I sidste sæsons 36 Superliga-kampe lavede Teemu Pukki og Kamil Wilczek sammenlagt 33 kasser, men de to angribere har kun lavet fire mål i de første 12 runder i år, og Jan Kliment virker heller ikke særligt skarp. Til gengæld har Besar Halimi og Hany Mukhtar vist styrke i de seneste par kampe.
Helsingør har ikke fået point i to måneder
Det ser langt værre ud for oprykkerne fra FC Helsingør. De overraskede med at vinde tre af de første syv kampe, men så mistede de Mads Aaquist og Andre Riel, og siden da har det været skidt.
De tabte 0-4 på hjemmebane imod et middelmådigt FCK-hold, og man kunne forestille sig de samme cifre i søndagens kamp. Brøndby og Helsingør har aldrig nogensinde mødt hinanden før, og deltidsspillerne får nok svært ved at følge med det meget løbestærke Brøndby-hold.
FC Helsingør tabte senest 1-5 imod AGF, og de skal måske overveje at stille sig længere tilbage for at undgå endnu en afklapsning. Det kan sagtens blive en tempofyldt kamp, og det ville passe Brøndby rigtigt godt.
Odds på FC Helsingør – Brøndby IF
Bookmakerne har selvfølgelig gjort Brøndby til store favoritter, og du kan få følgende kampodds hos bet365:
Se FC Helsingør – Brøndby IF via live stream
Du kan se Superliga-kampen mellem FC Helsingør og Brøndby IF direkte på live stream. Opret en bruger hos Dplay, og så kan du se fodbold direkte på din mobil, tablet eller computer.
Hvornår spilles FC Helsingør – Brøndby IF?
FC Helsingør – Brøndby IF spilles søndag den 22. oktober kl. 16.00