Det begyndte, som man havde forventet det
Juventus sad på spillet, tempoet var højt, og FC Nordsjælland kunne blot se på, når Andrea Pirlo strøede sine fine pasninger rundt om på banen
Paolo De Ceglie havde fået chancen i venstre side, og han var meget aktiv i hele første halvleg
Han fik også den første chance, da han rykkede fri i feltet, men hans afslutning gik uden om fjerneste stolpe
Jesper Hansen var ikke så heldig med sine fødder i de første minutter, og han smed bolden væk på et målspark, hvorefter Pirlo fik fat i bolden, men han sparkede forbi
Juventus havde bolden meget, og danskerne kunne ikke følge med
Men efter 25 minutter begyndte danskerne at vise tænder
Først stoppede Patrick Mtiliga flot Alessandro Matri i en kontra, og et par minutter senere røg Joshua John igennem
Han forsøgte at lobbe bolden over Gianluigi Buffon, men keeperen parerede med brystet og fik sparket væk
FCN havde et par gode skudforsøg fra Mikkel Beckmann og Andreas Laudrup, men det var Juventus, der sluttede bedst af
Først spillede De Ceglie Sebastian Giovinco fri i venstre side, og han kom forbi Hansen, men vinklen blev spids, og bolden gik i sidenettet
Dernæst samme situation, hvor Giovinco dribler sig fri efter en pasning fra De Ceglie, men Hansen blokerede flot skuddet
0-0 ved pausen var dog flot set med danske briller, og Nordsjælland spillede deres klart bedste halvleg i Champions League indtil nu
Der var åbenbart blevet talt med store italienske gloser i pausen, for Juventus kom ud som små arrige Fiat´er til anden omgang
Det resulterede i tre store chancer på et minut til italienerne, og så var den halvleg sparket i gang
Men så kom chokket: Giorgio Chellini gjorde sig lidt for bred uden for feltet og ramte Andreas Laudrup
Det takserede dommeren til både frispark og gult kort, hvilket var overdrevet
Men frisparket lå lige uden for feltet, og det følte Mikkel Beckmann, Juventus-fan, op i krydset, mens Buffon kun lige fik en lap på
Så satte Juventus ellers turboen til og havde chancer på stribe
En af dem gik til Giovinvo, som headede De Ceglies fine indlæg mod mål, men Jesper Hansen hev en klasseredning frem
Det var nu spil til et mål, men danskerne var gode til at komme på tværs og blokere, mens Hansen var på stikkerne, da Pirlo tog et frispark 20 meter ude
Både Mirko Vucinic og Nicklas Bendtner – under stort bifald – kom på banen i en satsning fra italienerne, som ikke kunne leve med et nederlag til de undertippede danskere
Arturo Vidal var 10 minutter før tid ved at skovle bolden ind, men Hansen fik mirakuløst viftet den uden om
Han var dog chanceløs et minut senere, da Pirlo fandt Mauricio Isla på højrekanten, og hans fine indlæg firsttimede Vucinic utageligt i nettet
Nicklas Bendtner fik en fin hovedstødschance, men fik ikke ordentligt ram på bolden i et gigantisk Juve-pres til sidst
Men FCN red stormen af og sikrede sig sit første point i Champions League efter 1-1
Respekt!