Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 10 maj, 2018

Europa League-playoff: Optakt til OB – AGF

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem OB og AGF, hvor du også finder odds og online live stream.

AGF vandt 3-2 over OB i det første opgør

Søndag aften mødes AGF og OB i det andet opgør af Superligaens Europa League-playoff-kampe. Det første møde blev spillet for nøjagtigt en uge siden, og her vandt AGF 3-2 efter en underholdende kamp.

OB kom foran 1-0 på mål af Troels Kløve efter, at Casper Nielsen smart havde hoppet over bolden. AGF lod sig dog ikke slå ud af den tidlige scoring, og Tobias Sana udlignede efter 20 minutters spil.

Selv samme Troels Kløve bragte OB foran 2-1 i slutningen af første halvleg, og endnu en gang var det på et fantastisk oplæg, denne gang fra Anders K. Jacobsen.

AGF-spillerne gik til pausen velvidende om, at de var nødt til at spænde hjelmen efter pausen, og det gjorde de.

Allerede efter 53 minutter scorede Kasper Junker til 2-2, og fire minutter senere kom AGF foran 3-2, som også blev kampens resultat.

AGF og OB bidrog begge til en fantastisk kamp, og det lover godt for returkampen, som formentlig bliver underholdende og dramatisk.

Kent Nielsen har aldrig besejret David Nielsen

Et lille kuriusom omkring kampen mellem OB og AGF er, at OB-træner Kent Nielsen aldrig har besejret David Nielsen i sin karriere.

Mens Kent Nielsen har været træner i både Brøndby, Horsens, AaB og nu OB, så har David Nielsen kun to sæsoner som træner i Superligaen.

I sidste sæson mødte OB og David Nielsens Lyngby hinanden to gange, og det blev til en enkel Lyngby-sejr og uafgjort.

I denne sæson har OB og AGF mødt hinanden tre gange. Det første måde i Århus endte 0-0, mens AGF vandt 1-0 på EWII Park i slutningen af årets grundspil.

Det første møde i Europa League-playoff endte som bekendt 3-2 til AGF, så Kent Nielsen og OB skal vinde på hjemmebane, hvis de vil videre i kampen om den europæiske plads.

OB – AGF: Skader

AGF må undvære Dino Mikanovic, som sidder ude med karantæne, men Martin Spelmann har gjort det fint på højre back, så det er ikke et stort problem.

Rasmus Festersen sad ude i første opgør på grund af sygdom, men han bør være klar til returkampen. Derudover har OB alle mand klar til kampen.

OB – AGF: Startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger.

OB: Sten Grytebust – Ryan Johnson Laursen, Kenneth Emil Petersen, Marco Lund, Jacob Barrett – Casper Nielsen, Jens Jakob Thomasen, Jeppe Tverskov, Troels Kløve – Anders K. Jacobsen, Nicklas Helenius.

AGF: Aleksandar Jovanovic – Martin Spelmann, Pierre Kanstrup, Niklas Backman, Casper Højer Nielsen – Jens Stage, Daniel A. Pedersen, Mustafa Amini, Jakob Ankersen – Tobias Sana, Kasper Junker.

OB – AGF: Odds

Du kan selvfølgelig oddse på kampen mellem OB og AGF. bet365 tilbyder følgende odds hos bet365:

Odds er fra 10/05 – 11.15

  • OB: 2.05
  • Uafgjort: 3.50
  • AGF: 3.40

OB – AGF: Live streaming

Hvis du vil live streame Superliga-kampen mellem OB og AGF, så skal du oprette en profil hos Viaplay.

Hvornår kan man live streame OB – AGF?

Du kan live streame OB – AGF søndag den 13. maj kl. 18.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.