Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 11 sep, 2017

Optakt og live stream til AaB – Silkeborg

Læs vores optakt til Superliga-kampen AaB – Silkeborg, se odds, og find ud af, hvordan du ser kampen på live stream!

AaB fortsat uden sejr i Superligaen

Efter de første syv runder af årets Superliga, så står AaB stadig uden en sejr. De har ganske vist kun tabt to kampe, og spillet fem uafgjorte, men der skal en sejr på tavlen i mandagens kamp på Aalborg Portland Park.

AaB spillede torsdag aften imod Viborg FF i DBU Pokalen, og her fik nordjyderne en vigtig sejr. Efter 1-1 i den ordinære spilletid, fortsatte de to hold i forlænget spilletid, og her fik AaB hul på bylden.

Jannik Pohl, Frederik Børsting, Pavol Safranko og Kasper Risgård kom alle på tavlen i løbet af 12 minutters spil, og hermed vandt de en ellers tæt pokalkamp med 5-1, og det giver holdet noget nødvendig selvtillid.

Silkeborg har været dårlige på udebane

Silkeborg har været meget svingende i årets Superliga. De startede med nogle ringe kampe, men fik siden forløsning, da de vandt nogle kampe hjemme på det imponerende JYSK Park.

Kigger på isoleret set på deres udekampe, så har det dog været en ringe sæsonstart for Peter Sørensens hold. De har spillet fire udekampe imod Lyngby, FC Midtjylland, AC Horsens og senest Randers FC, og det har kun kastet et enkelt point af sig.

Silkeborg må undvære midtbanemand Mikkel Vendebo, der afsoner karantæne til dagens kamp. Selvom han bliver savnet, så er det værre for AaB, som må undvære anfører Rasmus Würtz, og de har haft det meget svært uden ham.

Femte kamp mellem AaB og Silkeborg i 2017

AaB og Silkeborg mødte hinanden fem gange i 2016/2017-sæsonen, og hele fire af disse har været i 2017, så holdene kender hinanden indgående. I grundspillet vandt de begge deres hjemmekampe, mens AaB smadrede Silkeborg ud af pokalen med en sejr på 5-0.

De var også i samme gruppe i nedrykningsspillet, og her spillede de 0-0 i Silkeborg, mens SIF vandt 1-0 i Aalborg. På daværende tidspunkt havde AaB ikke meget at spille for, men det kan ikke siges om dagens kamp, hvor der er ekstremt meget pres på hjemmeholdet, som ikke kan bruge flere uafgjorte.

Odds på AaB – Silkeborg

Hvis du vil gøre kampen mere spændende, så kan du smide lidt lommepenge på oddset, og du får i øjeblikket følgende odds hos bet365:

  • AaB: 1.91
  • Uafgjort: 3.60
  • Silkeborg: 3.75

Se AaB – Silkeborg på live stream

Du kan se Superliga-kampen mellem AaB og Silkeborg direkte på live stream. Du skal blot oprette en bruger på Viaplay, som er Viasats streamingtjeneste, og så har du timevis af fodbold og andet sport direkte på din mobil, tablet eller computer!

Hvornår spilles AaB – Silkeborg?

AaB – Silkeborg spilles mandag den 11. september kl. 19.00 på Aalborg Portland Park.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.