Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 12 mar, 2018

Optakt til FC København – FC Helsingør

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem FCK og FC Helsingør, find odds og se kampen via live stream online.

FCK skal besejre FC Helsingør i Parken

Der venter en underholdende Superligakamp mellem FC København og FC Helsingør. De forsvarende danske mestre fra FCK er kæmpe favoritter til at tage de tre point på hjemmebane imod oprykkerne fra FC Helsingør.

FCK har som bekendt haft en forfærdelig sæson, men de er ikke uden chancer for at nå Superligaens tredjeplads. En sejr over FC Helsingør vil bringe FC København op på 41 point, hvilket er ni point mindre end FC Nordsjælland, som i øjeblikket besætter tredjepladsen.

Mesterskabet er for længst væk, og det dyster Brøndby IF og FC Midtjylland om, men en tredjeplads vil være nogenlunde acceptabel, når man kigger på sæsonens udvikling.

Det vil give adgang til Europa League-kvalifikationen, og hvis de ender med at være med i næste sæsons gruppespil, så går det ikke over i historien som en forfærdelig sæson.

Der resterer 12 kampe for FC København i årets Superliga, og de skal i første omgang besejre FC Helsingør hjemme i Parken.

FCK har fået styr på defensiven igen

FC København har under Ståle Solbakken været kendetegnet ved en ekstremt organiseret defensiv, som ikke har lukket mange mål ind. Det har dog ikke været tilfældet i denne sæson, hvor de har lavet stribevis af personlige fejl i de bageste rækker.

Det har kostet en masse point, men nu virker FCK-holdet til at være på vej tilbage imod topformen.

FCK har – efter en besværlig start på foråret – nu vundet de seneste tre kampe, og de har holdt buret rent hver gang.

OB, Hobro og AGF er blevet besejret med 1-0, 2-0 og 1-0, og de vil garanteret have fokus på at holde buret rent endnu engang.

Omvendt skal offensive profiler som Federico Santander også se at komme i form. Robert Skov og Rasmus Falk virker som de farligste kantspillere, mens Viktor Fischer fungerer en smule bedre som en hængende angriber.

FC Helsingør skal lukke af

Der venter oprykkerne fra FC Helsingør en meget svær opgave, og det er svært at se dem tage point imod FCK.

Helsingør har virkelig set skrøbelige ude i foråret, hvor de har fået flere seriøse nederlag. De lagde ud med at tabe 1-6 på EWII Park i Odense, hvor forsvaret ikke var mødt op.

I deres anden udekamp besøgte de Brøndby Stadion, og tabte igen 6-1 efter endnu en håbløs forsvarsindsats.

Der er ingen tvivl om, at Helsingør ender blandt de nederste to hold i deres gruppe, men hvis de skal have et håb om overlevelse, så skal de snart til at vise lidt bedre takter.

Der venter dem en meget hård kamp i Parken, og det er svært at se Helsingør tage point fra FCK.

Odds på FCK – FC Helsingør

Det kan selvfølgelig også ses på oddset, som i den grad taler for en stor hjemmesejr. Du får følgende odds hos bet365:

Odds er fra 12/03 – 12.15

  • FC København: 1.20
  • Uafgjort: 6.50
  • FC Helsingør: 13.00

Live stream FCK – FC Helsingør

Du kan live streame mandagens Superligakamp mellem FCK og FC Helsingør direkte på nettet. Det kræver en profil hos Viaplay.

Hvornår spilles FCK – FC Helsingør?

Superliga-kampen mellem FCK og FC Helsingør spilles mandag den 12. marts kl. 19.00 i Parken.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.