Læs vores optakt til Superliga-kampen FC Midtjylland – AGF, find odds, og se kampen direkte via live stream.
FC Midtjylland har været stærke i Herning
Der venter en spændende mandagskamp i Alka Superligaen, når FC Midtjylland og AGF mødes i Herning. FC Midtjylland er naturligvis store favoritter, og de har kun smidt point en enkelt gang i løbet af sæsonens otte hjemmekampe på MCH Arena.
De har efterhånden spillet med 3-4-3 i et par måneder, og de har været meget svære at holde fra chancer. Både Alexander Sørloth og Paul Onuachu kræver utroligt meget opmærksomhed, og det er heller ikke nemt at holde styr på Rilwan Hassan/Gustav Wikheim, som plejer at udfylde den tredje plads i fronttrioen.
FC Midtjylland har spillet otte kampe hjemme på MCH Arena, og de har vundet de syv. Det ene pointtab kom, da Lyngby udlignede til 2-2 i overtiden, men det var virkelig også ufortjent.
AGF har været gode på MCH Arena
David Nielsen har fået en problematisk start i AGF, men han vandt sine første point for klubben i sidste weekends sejr over Silkeborg. Det ser dog stadig skidt ud for Århus-klubben, hvis man kigger i Superliga-tabellen, hvor AGF ligger placeret på 11. pladsen med 17 point. De kan dog overhale Lyngby med en sejr i aftenens kamp imod FC Midtjylland.
Der var stor niveauforskel, da AGF og FC Midtjylland mødtes på Ceres Park for et par måneder siden, og FCM vandt kampen 3-0.
AGF har dog været fint spillende de seneste to gange, de har besøgt MCH Arena i Herning. Faktisk vandt De Hviie 1-0 sidst de var på besøg, og Alexander Juel Andersen var manden med målet. Forrige møde mellem de to hold i Herning endte 1-1 på to selvmål.
Skader og trupnyt
Desværre for AGF og David Nielsen, så får de ikke muligheden for at benytte Juel Andersen, da han sidder ude med en skade. Det samme gælder midtbanefolkene Adama Guira og Mustafa Amini, som sidder ude med en skade og karantæne henholdsvist. Derudover må de undvære målmand Aleksandar Jovanović, som fortsat er skadet.
FC Midtjylland har Andreas Poulsen og Bozhidar Kraev tilbage i truppen i forhold til den seneste kamp imod AaB. De må dog fortsat undvære reserverne Alexander Munksgaard og Rasmus Nicolaisen, men det bliver ikke det store problem for Jess Thorup og FCM.
Odds på FC Midtjylland – AGF
Bookmakerne ser selvfølgelig FC Midtjylland som klare favoritter til aftenens kamp. De er flere niveauer over AGF, og har samtidigt været ekstremt stærke hjemme i Herning, men man kan heller ikke udelukke en overraskelse. Du kan få følgende odds på kampen hos bet365:
- FC Midtjylland: 1.40
- Uafgjort: 4.50
- AGF: 8.00
Se FC Midtjylland – AGF via live stream
Du kan selvfølgelig se Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og AGF direkte via live stream. Opret en profil hos Viaplay, hvor du kan se kampen direkte via din mobil, tablet eller computer i god kvalitet. Ønsker du at se kampen på TV, så skal du tune ind på TV3 Sport.
Hvornår spilles FC Midtjylland – AGF?
FC Midtjylland – AGF spilles mandag den 27. november kl. 19.00.