Optakt til SønderjyskE – AC Horsens

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem SønderjyskE og AC Horsens, find odds, og se kampen på live stream.

SønderjyskE har godt styr på AC Horsens

SønderjyskE er favoritter, når AC Horsens kommer på besøg i Superligaens lørdagskamp. Dels har de et bedre hold mand for mand, men de har det særdeles godt, når de møder AC Horsens. Vi skal faktisk tilbage til august 2012 for at finde den seneste Horsens-sejr i et indbyrdes opgør.

SønderjyskE og AC Horsens mødte hinanden to gange i sidste sæson. SønderjyskE vandt hjemmekampen på Sydbank Park med 2-0 på mål af Mikael Uhre og Marcel Rømer, mens kampen i Horsens endte 1-1.

Det seneste møde mellem de to hold var en venskabskamp i sommerpausen, hvor sønderjyderne hentede en 3-0-sejr, og Mikael Uhre var også da på pletten med to kasser.

Begge hold har brug for sejr

AC Horsens har fået en meget flot sæsonstart med tre sejre i de første fire kampe, men holdet er gået en smule i stå på det sidste. De har ikke vundet siden hjemmekampen imod Silkeborg den 4. august, og derfor begynder de at få brug for en sejr.

De var tæt på at hente de tre point i sidste rundes kamp imod FC Nordsjælland, men Emiliano Marcondes udlignede til 2-2 i overtiden. SønderjyskE blev udsat for nogenlunde samme skæbne i 8. runde, da Pål Alexander Kirkevold scorede til 3-2 i kampen imod Hobro.

SønderjyskE har heller ikke vundet siden Superligaens fjerde spillerunde, hvor de overbevisende vandt 3-0 over AGF. Siden da er det blevet til to uafgjorte og to nederlag, og derfor skal der nu tre point på kontoen.

SønderjyskEs anfører er tvivlsom

SønderjyskE må formentlig undvære anfører Marc Pedersen, som fik et hårdt vrid i anklen. Han blev båret fra banen, og sportschef Hans Jørgen Haysen regner ikke med, at Marc Pedersen bliver klar til kampen.

Han skal formentlig erstattes af Stefan Gartenmann, som SønderjyskE hentede i Heerenveen i sommers. Han har kun spillet 53 betydende minutter i den lyseblå trøje, og det ligner en svækkelse af forsvaret, som i forvejen har set lidt skidt ud.

SønderjyskE har lukket 12 mål ind i de første otte runder, og otte af disse mål er sat ind i de seneste tre kampe, så man kan forestille sig, at der er blevet arbejdet på defensiven til træningen.

Odds på SønderjyskE – AC Horsens

SønderjyskE er gjort til relativt klare favoritter, hvilket giver fin mening. Du kan få følgende odds hos bet365:

  • SønderjyskE: 1.80
  • Uafgjort: 3.60
  • AC Horsens: 4.33

Se SønderjyskE – AC Horsens via live stream

Du kan se Superliga-kampen mellem SønderjyskE og AC Horsens via live stream. Du skal blot oprette en bruger hos Viaplay, hvorefter du har adgang til timevis af direkte fodbold på din mobil, tablet eller computer.

Hvornår spilles SønderjyskE – AC Horsens?

SønderjyskE – AC Horsens spilles lørdag den 16. september kl. 16.00 på Sydbank Park.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.