Randers – Brøndby: Live stream, optakt og odds

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem Randers FC og Brøndby IF, find odds, og se kampen direkte med live stream.

Brøndby er langt stærkere end Randers

Der bør være klasseforskel, når Randers FC mandag aften tager imod vicemestrene fra Brøndby IF. Randers har befundet sig i et stort kaos i løbet af de seneste par år, og der er ikke meget, der tyder på, at der er ro på nu.

De mange dårlige beslutninger har ramt Randers økonomisk, og der er ikke længere end særligt god spillertrup i klubben. Derudover, så Bashkim Kadriis lejeaftale udløbet, og han er på ingen måde blevet erstattet, og det kommer til at ramme dem.

Brøndby har mistet nogle profiler, men har samtidigt hentet nogle spændende spillere, og alt i alt, ligner det et forstærket Brøndby-hold.

Det er 11 indbyrdes opgør siden, at Randers formåede at besejre Brøndby, og det er mange år siden, at klasseforskellen mellem de to hold har været så stor.

Randers mangler forstærkninger

Randers FCs trup er blevet dårligere og dårligere løbet af de sidste tre-fire år. Efter at være en etableret del af subtoppen i Superligaen, ligner Randers nu mere en nedrykningskandidat.

Over sommeren har de sagt farvel til anfører Mads Agesen, keeper Hannes Halldorsson, Joni Kauko og et par lejesvende, og det er kun Patrik Carlgren, der er kommet ind, som virker som en mand til startopstillingen.

Saba Lobjanidze står tilbage som den eneste offensive profil på Randers-holdet, og der er ingen tvivl, at de skal hente nogle profiler, hvis de ikke vil ende midt i nedrykningskampen.

Brøndby har hentet godt ind

Der har været langt mere aktivitet på Vestegnen i dette transfervindue. Frederik Rønnow og Teemu Pukkis afgangen var uundgåelige ligesom, at Jonas Larsson og Kamil Wilczek har kontraktudløb til vinter, men der er kommet masser af nye spillere til klubben.

Jens Martin Gammelby, Mikael Uhre, Ante Erceg, Marvin Schwäbe, Dominik Kaiser og Björn Kopplin er alle nye på Vestegnen, og det giver håb til Brøndby-fansene, som forståeligt nok ikke er kommet sig helt over sidste sæsons forfærdelige afslutning.

Der kan dog komme en længere indkøringsfase, hvor de nye folk skal spilles ind på holdet, men manager Alexander Zorniger har været dygtig til at gøre dette i de to forrige sæsonstarter.

Brøndby kommer til at få en hård sæsonstart med op til seks Europa League-kvalifikationskampe samtidigt med en masse Superligakampe, og det bliver spændende at følge det nye Brøndby-hold.

Odds på Randers – Brøndby

Du kan selvfølgelig spille på Randers – Brøndby, og bet365 tilbyder i øjeblikket følgende odds (fra 16/07 – 11.40):

  • Randers: 5.00
  • Uafgjort: 4.00
  • Brøndby: 1.61

Se Randers – Brøndby med live stream

Hvis du vil live streame Randers – Brøndby, så skal du oprette en profil hos Viaplay.

Hvornår spilles Randers – Brøndby?

Randers – Brøndby spilles mandag den 16. juli kl. 20.15.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.