Randers FC – FC København: Optakt, odds og live stream!

Lørdag eftermiddag mødes Randers FC og FC København på BioNutria Park. Læs vores optakt, og find ud af, hvordan du ser kampen på live stream!

FCK får det svært i Randers

FC København kommer på en svær opgave, når de lørdag eftermiddag besøger Randers i Superligaen. De dobbelte danske mestre har fået en ringe start på 2017/2018-sæsonen selvom de onsdag aften gik videre til tredje runde af Champions League-kvalifikationen.

Randers FC er langt fra FCKs yndlingsmodstander, og de har ikke vundet i deres seneste fem besøg på BioNutria Park. Sidste indbyrdes møde på banen var i efteråret 2016, hvor det blev 2-2. Federico Santander bragte FCK foran, men Randers vendte kampen til 2-1. Paraguayaneren blev dog redningsmanden med 10 minutter igen, da han scorede til slutresultat 2-2.

FCK spillede onsdag aften en vigtig CL-kvalkamp imod Zilina. Efter en 3-1 sejr i Slovakiet skulle man tro, at FCK ville køre den sikker hjem, men det var ikke tilfældet. Zilina vandt kampen 2-1, men de var meget tæt på at score flere mål, og FCK skal være glade for at gå videre efter en meget sløj præstation.

For mange udskiftninger på FCK-holdet

Det dårlige spil hænger i højeste grad sammen med den store udskiftning på FCK-holdet. Grundet de flotte præstationer i fjor, har der naturligvis været interesse fra større adresser, og tabet af Augustinsson, Zanka og Cornelius har vist sig mere betydende end forventet.

Derudover har Peter Ankersen og Rasmus Falk været skadet, og derfor har tre ud af fire mand i backkæden været nye i forhold til det stabile forsvar fra sidste sæson. Man mærker tydeligt usikkerheden på holdet, og William Kvist er efterhånden den eneste ledertype på holdet.

De spiller allerede igen tirsdag aften imod Vardar Skopje, og med tanke på betydningen for klubben, så kan det blive problematisk at spille imod et 100 % motiveret Randers FC-hold, som også har mere energi i tanken.

Odds på Randers FC – FC København

Du kan selvfølgelig spille på kampen, hvis du er til den slags. Dette er oddsene på 1X2 fra bet365:

  • Randers FC: 3.75
  • Uafgjort: 3.40
  • FC København: 2.00

TV og live stream til Randers FC – FC København

Hvis du vil se kampen, så er der flere muligheder. Viasat har rettighederne til kampen, og den bliver vist på TV3+ med optakt fra 15.30.

Du kan også se Randers FC – FC København på live stream. Det kræver, at du opretter en bruger hos Viaplay, som er Viasats streamingtjeneste.

Hvornår spiller Randers FC – FC København?

Randers FC – FC København spilles lørdag den 22. juli kl. 16.00

Hvor spilles Randers FC – FC København?

Randers FC – FC København spilles på BioNutria Park, Viborgvej 92, 8920 Randers NV.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.