Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 21 apr, 2021

AGF – Randers: Stream, Optakt og Startopstillinger

løbebanen på AGFs stadion Ceres Park

I vores optakt til AGF – Randers kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, Superliga live stream, dansk TV og meget andet helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. Bemærk, at nogle dele af det, der udbydes, kan være blokeret af din IP-adresse. Regler og vilkår gælder – 18+.

Randers har netop bygget videre på AGF-rekord

AGFs resultater imod Randers nærmer sig efterhånden et paradoks. AGF har nu ikke formået at besejre Randers i de seneste 16 indbyrdes kampe, hvilket er deres længste stime imod nogle hold overhovedet.

Det kommer endda ovenpå en periode, hvor AGF har fisket de bedste spillere og ledere fra Randers.

De to lokalrivaler har netop mødt hinanden i to vigtige pokalsemifinaler. Pokalturneringen har altid haft stor betydning i Århus, men den er lige tanden vigtigere i denne sæson, da pokalfinalen som bekendt skal afholdes på AGFs hjemmebane, Ceres Park.

Den første kamp i Århus den 8. april, og her vandt Randers 2-0 på mål af Vito Hammershøj-Mistrati og Marvin Egho.

Dermed stod AGF overfor en meget svær opgave i returkampen på Cepheus Park Randers. Patrick Mortensen bragte ganske vist AGF foran 1-0 efter 24 minutter, og topscoreren tændte dermed håbet.

Marvin Eghos udligning til 1-1 efter 41 minutter blev dog kampens sidste mål, og dermed gik Randers FC videre med en samlet sejr på 3-1.

AGFs seneste sejr over Randers fandt sted tilbage i 2015.

Generelt har AGFs resultater i de seneste par måneder været direkte elendige. Siden sejren over FC Midtjylland den 7. marts har AGF spillet otte kampe. Det er blevet til fire uafgjorte og fire nederlag, og mange af præstationerne har været direkte dårlige.

Få overblikket: Betting sider med bonus i Danmark!

AGF får hjælp af tilskuerne i Århus

Endelig åbner de danske stadioner op for tilskuerne igen! Politikerne er blevet enige om, at Superliga-ordningen, som blev praktiseret i dele af den seneste sæson, nu træder i kraft igen.

Det kommer selvfølgelig ovenpå en lang periode med stabile smittetal samt en stigende andel af befolkningen, som er blevet vaccineret.

Vi har forhåbentlig set vores sidste Superliga-kamp uden tilskuere nogensinde, men det vides selvfølgelig ikke med sikkerhed.

Stadionerne bliver delt op i sektioner af 500 mennesker hver. Størrelsen på Ceres Park giver AGF lov til at invitere omkring 8.000 mennesker, og selvom der fortsat er mange restriktioner og regler, så bliver det fantastisk at se en kamp med lidt stemning igen.

Der har været masser af empiri, som fortæller, at hjemmebanefordelen stort set er væk, når stadionerne står tomme, men AGF kommer formentlig til at få en hjælpende hånd.

AGF har som den eneste klub i Superligaen valgt at afspille falsk tilskuerlyd på stadion, da David Nielsen mente, det havde en effekt på spillerne.

Omvendt, så kommer det næppe til at være en heksekedel, og mon ikke Randers-spillerne også finder det motiverende at spille foran tilskuere.

AGF – Randers: Skader og karantæner

Selvom AGF har fået vigtige Nicolai Poulsen tilbage efter en skade, så er David Nielsen og AGF stadig uden flere vigtige spillere.

Frederik Tingager og Casper Højer sidder ude med hhv. skade og karantæne, og de er blandt holdets vigtigste.

Daniel Arzani, Mathias Jørgensen og Zach Duncan mangler ligeledes, men det har ikke den store betydning.

Randers mangler topscorer Al-Hadji Kamara samt backerne Jesper Lauridsen og Björn Kopplin.

AGF – Randers: Forventede startopstillinger

Vi forventer disse startopstillinger til torsdagens kamp i Århus:

AGF (4-3-3)

Kamil Grabara

Alexander Munksgaard – Sebastian Hausner – Jesper Juelsgård – Alex Gersbach

Albert Grønbæk – Nicolai Poulsen – Patrick Olsen

Gift Links – Patrick Mortensen – Jon Dagur Thorsteinsson

Randers FC (4-4-2)

Patrik Carlgren

Simon Graves – Simon Piesinger – Erik Marxen – Oliver Bundgaard

Tobias Klysner – Lasse Berg Johnsen – Vito Hammershøj-Mistrati – Mathias Greve

Marvin Egho – Frederik Lauenborg

Se AGF – Randers: Live Stream & TV

Superliga-kampen mellem AGF og Randers kan live streames online og ses i TV.

Hvis du vil se kampen i TV, så skal du slå ind på TV3+.

Vil du live streame kampen online, så kan du gøre det på Viaplay.

AGF – Randers: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles AGF – Randers?

AGF – Randers spilles onsdag den 21. april 2021 kl. 17.45.

Hvor mange tilskuere kan der komme AGF – Randers?

Der kan komme omkring 8.000 tilskuere til AGF – Randers.

Kan man købe billetter til AGF – Randers?

Ja, man kan købe billetter til AGF – Randers her!

Hvor kan man live streame AGF – Randers?

AGF – Randers kan live streames på Viaplay.

Er det gratis at live streame AGF – Randers?

Nej, det er ikke gratis, da du skal have en aktiv konto.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.