Optakt: Brøndby skal op på hesten igen

I vores optakt til Superliga-kampen mellem Brøndby og AaB kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live stream og odds.

Brøndby skal ovenpå igen

Brøndby har fået en lidt kaotisk sæsonstart med hele seks kampe i Europa League-kvalifikationen ved siden af de første fem Superligarunder.

Når man tænker på, at Brøndby-truppen ikke rigtigt havde nogen opstart sammen med den nye træner Niels Frederiksen, så har de ikke haft de bedste forudsætninger for at toppræstere.

De kom egentlig fint fra start med syv point i de første tre Superliga-kampe, men efterhånden som programmet og belastningen er blevet større, så har resultaterne også svinget mere.

Efter det skuffende 2-1-nederlag imod AC Horsens på hjemmebane, og de klare nederlag til Braga i Europa League-kvalifikationen, så skal de nu ovenpå igen.

Brøndby har leveret væsentligt bedre hjemme i Brøndby end på udebane, men de kommer til at få det besværligt imod et ret godt spillende AaB-hold.

Prøv vores fodboldquizzer her!

AaB er kommet flot i gang

AaB er efter den ringe sæsonstart kommet godt efter det. Selvom de har haft et meget overkommeligt startprogram, så har de alligevel spillet godt i de seneste fire kampe.

De har ganske vist kun vundet i de to hjemmekampe imod Silkeborg og Esbjerg, men deres præstationer imod SønderjyskE og FC Midtjylland burde også have kastet nogle point af sig.

Mens Kasper Kusk og Tom van Weert stadig er for svingende, så beviser Lucas Andersen gang på gang, hvor dygtig en spiller, han er.

AaB skal prise sig lykkelige for at have ham i truppen, for det er formentlig hans sidste sæson i klubben i denne omgang.

Kan AaB få et point med hjem fra Brøndby, så er deres sæsonstart helt acceptabel, da de vil have otte point efter seks kampe, og have overstået to svære udekampe imod FC Midtjylland og Brøndby.

Bør blive en åben kamp

På forhånd ligner det en relativt tæt kamp, som kommer til at bølge frem og tilbage. Både Brøndby og AaB har deres spidskompetencer i den offensive del af spillet, og så har begge mandskaber fokus på en fremadrettet, positiv form for fodbold.

Brøndby har faktisk haft et flot overtag imod AaB, da aalborgensernes seneste sejr imod BIF fandt sted i maj 2016, men fire af de seneste 10 indbyrdes opgør er endt uafgjort.

Med AaBs nyvundne selvtillid og bedre forberedelse, så bør de have gode muligheder for at drille Brøndby.

Brøndby fik sparet profiler

Brøndby var nemlig så sent som i torsdags i kamp i Portugal. De mødte Braga i returopgøret, som de endte med at tabe 3-1.

De gik selvfølgelig ud med tro på tingene, men det stod hurtigt klar, at de ville tabe samlet, og da besluttede Niels Frederiksen at udskifte nogle af profilerne, så de fik et tiltrængt hvil.

Kamil Wilczek og Dominik Kaiser blev begge skiftet ud i pausen, og Simon Hedlund med 20 minutter igen.

Alligevel har de brugt væsentlig flere kræfter end AaB.

Brøndby IF – AaB: Skader og karantæner

Brøndby er begyndt at lide af skader med det tætte kampprogram. Hany Mukhtar, Lasse Vigen, Joel Kabongo, Mikael Uhre og Simon Tibbling sidder alle ude med diverse skader, mens Hjörtur Hermannsson har karantæne efter den noget tynde udvisning i Hobro.

Tom van Weert fik en hjernerystelse for nyligt, og det vides endnu ikke om han er klar. Derudover bør de have alle mand klar.

Brøndby IF – AaB: Forventede startopstillinger

Vi forventer disse startopstillinger til Brøndby – AaB:

Brøndby IF

Marvin Schwäbe

Kevin Mensah – Paulus Arajuuri – Anton Skipper – Anthony Jung

Kasper Fisker – Josip Radosevic – Dominik Kaiser

Simon Hedlund – Kamil Wilczek – Jesper Lindstrøm

AaB

Jacob Rinne

Kristoffer Pallesen – Jores Okore – Kasper Pedersen – Patrick Kristensen

Frederik Børsting – Patrick Olsen – Lucas Andersen

Kasper Kusk – Mikkel Kaufmann – Oliver Klitten

Brøndby IF – AaB: Odds på kampen

Du kan få følgende odds på Brøndby IF – AaB hos bet365 (odds er fra 16/08 – 16.06):

  • Brøndby IF: 1.95
  • Uafgjort: 3.75
  • AaB: 3.50

Se vores bonustilbud lige her!

Se Brøndby IF – AaB Online: Live stream og TV

Du kan se Brøndby IF – AaB med online live streaming og i TV.

Ønsker du at live streame Brøndby IF – AaB online, så kan du gøre dette hos Viaplay.

Vil du se kampen i TV, så skal du slå ind på TV3+.