Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 11 jun, 2020

Superligaen: Optakt og live stream til Brøndby IF – AGF

brøndby fans berlin

I vores optakt til Superliga-kampen Brøndby vs AGF kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, Superliga live streaming, TV og meget andet.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Brøndby skal indhente AGF i Superligaen

Superliga-søndagen slutter af med et brag af en kamp på Vestegnen, når Brøndby og AGF mødes i en direkte kamp om bronzemedaljerne i Superligaen.

AGF ligger i skrivende stund på en flot tredjeplads med fem point ned til Brøndby på fjerdepladsen, men med hele 10 kampe tilbage og 30 point at spille om, så kan meget nå at ske endnu.

Mens AGF-holdet nok ikke vil være utilfredse med et uafgjort resultat på Brøndby Stadion, så skal Brøndby gå benhårdt efter at vinde kampen, og dermed mindske afstanden.

AGF har været klart stærkest i de to indbyrdes opgør i denne sæson. Kampen på Brøndby Stadion, som blev spillet i august sidste år, blev vundet med hele 3-0, mens de efterfølgende vandt 2-1 hjemme på Ceres Park.

Brøndby har fået tilladelse til at lukket 250 tilskuere ind til kampen, men det kommer næppe til at have den helt store indflydelse på kampen resultat.

Brøndby har lagt pres på myndighederne for at få hævet kapaciteten, hvilket også burde være forsvarligt.

Niels Frederiksen har problemer på venstre back

Brøndby-træner Niels Frederiksen har ikke haft nemme arbejdsforhold. Han havde nærmest ingen forberedelstid, da han overtog holdet før sæsonen, og i vinterpausen mistede han flere af holdets klart bedste spillere.

Herefter fik de en fornuftig start på foråret inden coronapausen så kom.

Den dårlige økonomi i klubben gør, at de har valgt at satse på egne talenter fra Brøndby Masterclass, men samtidigt har de ambitioner om at komme i top tre.

Bredden i truppen er blevet betydeligt mindre igennem denne sæson, og det har vist sig problematisk på det seneste, hvor de er løbet ind i skader og karantæner.

I øjeblikket er der store problemer på venstre wing back, da Kevin Mensah sidder ude med en grim skade, mens Anthony Jung er i karantæne til kampen.

Det betyder nok, at Andreas Bruus, som egentlig er en skolet angriber, kommer til at spille venstre wing back igen, mens Jens Martin Gammelby spiller i højre side.

AGF skuffede i DBU Pokalen

Udover den flotte placering i Superligaen, så havde AGF i onsdags muligheden for at spille sig meget tæt på et trofæ.

De mødte AaB på udebane i semifinalen af DBU Pokalen, hvor der var lagt op til en meget tæt kamp. Begge mandskaber var mødt op i stærkeste opstilling, men AGF kom aldrig ordentligt ud til kampen.

Det stod 1-0 til AaB ved pausen, men allerede efter 54 minutter spil var AaB foran med hele 3-0. Bror Blume og Nicklas Helenius fik reduceret for AGF, men de fik aldrig fuldendt comebacket, og dermed er AaB klar til pokalfinalen, hvor de skal møde SønderjyskE i Esbjerg.

Nu skal AGF så bruge samtlige kræfter på at vinde bronzemedaljerne, hvilket ville være en kæmpe præstation af David Nielsen og truppen.

Se Brøndby vs AGF: Online live stream og TV

Du kan se Brøndby vs AGF med online live streaming og i TV. Vil du live streame kampen, så kan det gøres på Viaplay, og hvis du vil se fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3+.

Brøndby vs AGF: Skader og karantæner

Brøndby må som sagt undvære Kevin Mensah og Anthony Jung, som er ude med hhv. skade og karantæne. Derudover er Tobias Børkeeiet stadig ikke klar.

AGF har hverken Zach Duncan eller Alex Gersbach til rådighed, men det ændrer ikke meget for David Nielsen.

Det kan være, at onsdagens pokalkamp imod AaB får David Nielsen til at foretage nogle ændringer, men han er generelt ret konservativ, når han sætter sin startopstilling.

Brøndby vs AGF: Forventede startopstillinger

Vi tror på disse startopstillinger:

Brøndby

Marvin Schwäbe

Hjörtur Hermannsson – Andreas Maxsø – Sigurd Rosted

Jens Martin Gammelby – Anis Ben Slimane – Josip Radosevic – Lasse Vigen – Andreas Bruus

Simon Hedlund – Samuel Mraz

AGF

William Eskelinen

Alexander Munksgaard – Frederik Tingager – Niklas Backman – Casper Højer Nielsen

Mustafa Amini – Nicolai Poulsen – Bror Blume

Mustapha Bundu – Patrick Mortensen – Jakob Ankersen

Brøndby vs AGF: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Brøndby vs AGF?

Brøndby vs AGF spilles søndag den 14. juni kl. 20.00.

Hvor spilles Brøndby vs AGF?

Brøndby vs AGF spilles på Brøndby Stadion.

Kan man købe billetter til Brøndby vs AGF?

Nej, der er ingen billetter til salg til Brøndby vs AGF.

Kan man live streame Brøndby vs AGF online?

Ja, man kan live streame Brøndby vs AGF online.

Kan man se Brøndby vs AGF i TV?

Ja, man kan se Brøndby vs AGF i TV.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.