Superligaen: Optakt til Brøndby – Vejle

brøndby stadion

I vores optakt til Superliga-kampen Brøndby – Vejle kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, online live streaming, TV og meget andet helt gratis.

Vil du se fodbold online? Gør det på Bet365!

For at streame hos Bet365 skal du have en finansieret spillekonto eller have bettet inden for de sidste 24 timer. 18+ – Regler og vilkår gælder – Stopspillet.dk 70222825 – ROFUS.nu

Brøndby har gavn af kritikken

Brøndby IF befinder sig i en meget underlig situation for tiden. Vi er halvvejs igennem Superliga-sæsonen, og Niels Frederiksens mandskab befinder sig på førstepladsen med 34 point, altså et snit på 2,125 point pr. kamp.

Denne præstation skal ses i lyset af, at klubben har skåret kraftigt ned i spillerbudgettet for at få økonomien til at køre rundt, og på grund af Morten Frendrup og Jesper Lindstrøms præstationer, så er der ingen, der taler om Dominik Kaiser, Hany Mukhtar eller Kamil Wilczek på Vestegnen længere.

Alligevel er Brøndby-holdet genstand for masser af kritik i den danske sportspresse, hvilket er en smule paradoksalt.

De fleste kan blive enige om, at Brøndby generelt set har haft marginalerne med sig i denne sæson, og at de fortsat ikke har det stærkeste hold i Superligaen, men der er nærmest gået mode i at kritisere Brøndbys spil, selvom de altså ligger på førstepladsen.

Med andre ord, så forventer de fleste, at mesterskabskampen står mellem FCK og FC Midtjylland, og det kan afgjort blive til Brøndbys fordel.

I sidste weekend vandt Brøndby 4-0 i Lyngby efter en ganske fin præstation, hvor spillet dog heller ikke var direkte prangende.

Endnu engang var Brøndbys angribere meget skarpe, når de fik chancen, og det har været kendetegnet ved holdet i denne sæson.

Brøndby skal egentlig bare holde snuden i sporet, og lade pressen holde fokus på FCK og FCM, hvilket kun kan være til Brøndbys fordel.

Sådan får du Danmarks bedste odds bonus!

Vejle har fået styr på forsvaret

Vejle startede sæsonen helt fantastisk, men mødte så en lang modgangsperiode, hvor de lige skulle have styr på nogle ting.

I slutningen af efteråret og starten af foråret, har det dog set meget godt ud for oprykkerne fra Vejle.

De har fået fem point ud af de første tre Superliga-kampe, mens de også har fine muligheder for at spille sig videre til semifinalerne i DBU Pokalen.

Det er særligt defensiven, der er blevet forstærket henover vinterpausen. Tyske Alexander Brunst har overtaget målmandspladsen fra hollandske Indy Groothuizen, og han er flere niveauer over.

Derudover har klubben hentet Denis Kolinger ind til det centrale forsvar, hvor han har taget over for Alexander Milosevic, der aldrig blev en succes i Nørreskoven.

Vejle har indkasseret to mål i årets første fire kampe, og de blev begge sat ind på dødbolde af FC Nordsjælland.

Hvis Vejle fastholder den defensive stabilitet, så kan de sagtens skabe en tæt kamp på Brøndby Stadion, om end værterne selvfølgelig er favoritter.

Brøndby var skarpest i Vejle

Brøndby og Vejle har allerede mødt hinanden en enkelt gang i denne sæson. Kampen fandt sted på Vejle Stadion den 22. november, og Brøndby vandt kampen 2-0.

Kampen var fuldstændig åben, men Jesper Lindstrøm bragte BIF foran 1-0 lige før pausen.

Mikael Uhre lukkede kampen med sin scoring til 2-0 i slutningen af kampen, og selvom sejren aldrig var i fare, så var der ikke ret stor forskel på de to mandskaber ved den lejlighed.

Banerne har skabt mange problemer i løbet af de første tre Superliga-runder, men banen på Brøndby Stadion skulle være fin, omstændighederne taget i betragtning.

Brøndby – Vejle: Skader og karantæner

Brøndby mangler fortsat Blas Riveros, og det er ikke til at sige om Michael Lumb er i betragtning endnu.

Vejle er noget hårdere ramt af skader.

De kan potentielt være uden Mads Greve, Matthew Briggs, Thomas Gundelund, Arthur Yamga og Jacob Schoop. Saeid Ezatolahi er ude med karantæne.

Brøndby – Vejle: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Brøndby IF – Vejle B:

Brøndby (3-5-2)

Marvin Schwäbe

Sigurd Rosted – Andreas Maxsø – Anthony Jung

Kevin Mensah – Jesper Lindstrøm – Morten Frendrup – Josip Radosevic – Peter Bjur

Mikael Uhre – Simon Hedlund

Vejle (4-3-3)

Alexander Brunst

Tobias Mølgaard – Denis Kolinger – Juhani Ojala – Pierre Bengtsson

Ylber Ramadani – Dominik Kovacic – Lundrim Hetemi

Allan Sousa – Wahid Faghir – Agon Mucolli

Se Brøndby – Vejle: Online live stream og TV

Superliga-kampen mellem Brøndby og Vejle kan live streames online og ses i TV.

Vil du live streame BIF – VB online, så kan du gøre det på Viaplay.

Er du mere til at se fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3+.

Brøndby – Vejle: Spørgsmål og svar

Hvornår spilles Brøndby – Vejle?

Brøndby – Vejle spilles søndag den 21. februar 2021 kl. 18.00.

Hvor spilles Brøndby – Vejle?

Brøndby – Vejle spilles på Brøndby Stadion.

Kan man købe billetter til Brøndby – Vejle?

Nej, der sælges ikke billetter til Brøndby – Vejle.

Hvilken dansk TV-kanal sender Brøndby – Vejle?

Brøndby – Vejle sendes på TV3+.

Hvor kan man live streame Brøndby – Vejle?

Brøndby – Vejle kan live streames på Viaplay.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.