I vores optakt til kampen mellem FC København og Esbjerg kan du blive klogere på skader, karantæner, bonus tilbud odds, forventede startopstillinger, live stream af Superligaen og meget andet.
FCK skal slå Esbjerg klart
FC København er selvfølgelig klare favoritter til at besejre nedrykningstruede Esbjerg hjemme i Parken, hvor de normalt er meget stærke.
Selvom der for FCKs vedkommende er 72 point tilbage at spille om, så skal de stadig forsøge at lukke hullet op til FC Midtjylland på førstepladsen hurtigst muligt, og med tanke på deres tætte kampprogram i den resterende del af efteråret, så ville det være ekstremt skidt at smide point nu.
Esbjerg har været blandt de dårligste hold i Superligaen i denne sæson, og selvom de har skiftet ud på trænerposten, så forventes det ikke at have den store effekt på den lange bane.
FCK har vundet de seneste fem hjemmekampe imod Esbjerg i Superligaen. De tabte ganske vist den seneste kamp, som blev spillet i slutnngen af sidste sæson, på Blue Water Arena, men der havde de ikke noget at spille for.
– Prøv vores quizzer om Superligaen og andet fodbold
FCK-spillere har fået tiltrængt pause
Som flere af FCK-spillerne har været ude og sige i pressen, så har landskampspausen nok været god for FCK.
Selvom flere spillere, herunder Pierre Bengtsson, Karlo Bartolec og Victor Nelsson, har været afsted med diverse landshold, så har en stor del af truppen haft muligheden for at træne sammen i de seneste 14 dages tid.
FCK har spillet 12 kampe i Superligaen, seks i Champions League-kvalifikationen og Europa League samt en enkelt pokalkamp imod Hillerød i løbet af få måneder, og da de samtidigt har været hårdt ramt af skader, så har flere af spillerne fået flere kampe end de havde planlagt.
Selvom der er har været pause nu, så er programmet stadig tæt i resten af efteråret. Allerede på torsdag skal FCK en tur til Ukraine for at møde Dynamo Kiev i en meget vigtig kamp.
Esbjerg er Superligaens dårligste udehold
Esbjerg har som sagt være blandt de dårligste hold i denne sæson af Superligaen. Selvom det overvejende er de samme spillere, som sikrede bronzemedaljerne i sidste sæson, så ligner de mere en nedrykningskandidat lige nu.
Esbjerg har faktisk været det dårligste hold i hele Superligaen, hvis man kigger på udekampene. I deres fire kampe har de fået et enkelt point, som blev sikret på et meget heldigt straffespark sat ind i overtiden på udebane imod AC Horsens.
Alt i alt, så lyder målscoreren på 1-9 efter de fem kampe, så det er svært at forestille sig, at de får point i Parken.
FC København – Esbjerg fB: Skader og karantæner
FCK er stadig hårdt ramt af skader, men det begynder at se bedre ud. Dame N’Doye kunne godt være klar igen, men Nicolai Boilesen, Jonas Wind og Robert Mudrazija er stadig ude.
Rasmus Falk sidder ude med karantæne.
Hos Esbjerg er Rodolph Austin ude med karantæne, mens Jakob Lungi Sørensen tvivlsom, men derudover bør de have alle mand til rådighed.
FC København – Esbjerg fB: Forventede startopstillinger
Vi forventer følgende startopstillinger til FCK – Esbjerg:
FCK
Karl-Johan Johnsson
Guillermo Varela – Victor Nelsson – Andreas Bjelland – Pierre Bengtsson
Carlo Holse – Carlos Zeca – Nicolaj Thomsen – Viktor Fischer
Nicklas Bendtner – Michael Santos
Esbjerg fB
Jeppe Højbjerg
Daniel Anyema – Jeppe Brinch – Markus Halsti – Jesper Lauridsen
Mark Brink – Lasha Parunashvili
Mathias Kristensen – Joni Kauko – Pyry Soiri
Adrian Petre
FC København – Esbjerg fB: Live streaming og TV
Du kan både se FCK – Esbjerg i TV og med onlnie live streaming.
Ønsker du at live streame kampen, så kan det gøres på Dplay, mens den også sendes på Canal 9.