I vores optakt til AGF – SønderjyskE finder du skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds, live streaming og meget mere.
AGF kan vinde fire på stribe imod SønderjyskE
Den sidste kamp i Superligaens 29. spillerunde finder sted mandag aften på Sydbank Park i Haderslev.
SønderjyskE med 29 point tager imod AGF med 35 point, og da der kun restererer fire runder af nedrykningsgruppen, så er SønderjyskE tvunget til at vinde kampen, hvis de vil bevare muligheden for at ende på førstepladsen.
Det kan dog vise sig at blive en meget svær opgave. AGF har vundet de seneste tre kampe imod SønderjyskE, og det har været nogle ret overbevisende præstationer.
Faktisk har SønderjyskE ikke engang formået at score et enkelt mål i de tre nævnte kampe. Det seneste møde var i starten af foråret, hvor AGF vandt 2-0 på Sydbank Park på mål af Jens Stage og Patrick Mortensen.
– Se alle vindere af Superligaen nogensinde!
SønderjyskE er for svingende
SønderjyskE har nærmest været garant for stabilitet i deres periode som Superliga-hold, hvor de har formået at etablere klubben i ligaen.
Tilskuersnittet er steget løbende, hvorfor de også har igangsat noget stadionarbejde for at gøre det mere attraktivt at gå til fodbold.
Denne sæson har dog slet ikke været kendetegnet ved stabilitet.
SønderjyskE startede foråret op med at tabe tre kampe i streg uden at score et mål, hvorefter de vandt de næste to kampe med en samlet målscore på 6-1.
Nu har de så kun fået et point i de seneste tre kampe, så det begynder at blive en smule kritisk. Senest tabte SønderjyskE med hele 4-1 imod Vejle efter en horribel indsats.
– Prøv vores Superliga-quizzer her!
Glen Riddersholm bænker angriber
De dårlige præstationer har fået Glen Riddersholm til at ændre i sin startelever. Hollandske Mart Leider har været den foretrukne angriber siden han blev hentet til klubben, men han har underpræsteret i de seneste par kampe, hvorfor han nu bliver sat af.
Riddersholm har udtalt, at Peter B. Christiansen, der har leveret nogle gode præstationer, kommer til at starte kampen. Det er ikke fordi, man har mistet troen på Lieder, men han skal presses en smule.
Hos AGF er der slet ingen tvivl om, hvem der starter på toppen. Patrick Mortensen kommer frem til et hav af chancer, og selvom han også har misbrugt en del af dem, så er en fremragende tilføjelse til AGF og Superligaen generelt.
– Top 10: Flest mål i Superligaens historie!
SønderjyskE – AGF: Skader og karantæner
Glen Riddersholm har umiddelbart alle mand klar til kampen. Han har udtaget en trup på 20 spillere, hvor Thomas Juel-Nielsen gør comeback efter karantæne imod Vejle.
AGF har været tvunget til et par ændringer i deres trup. Alexander Munksgaard og Yussef Toutouh er ikke klar til kampen, mens Niklas Backman fortsat er skadet.
De har dog Adama Guira tilbage efter, at midtbanespilleren har afsonet karantæne.
SønderjyskE – AGF: Forventede startopstillinger
Vi forventer følgende startopstillinger til SønderjyskE – AGF:
SønderjyskE
Sebastian Mielitz
Stefan Gartenmann – Marc Pedersen – Kees Luijckx – Nicholas Marfelt
Marcel Rømer – Victor Ekani – Marco Rojas
Johan Absalonsen – Peter Christiansen – Alexander Bah
AGF
Kamil Grabara
Sebastian Hausner – Frederik Tingager – Jesper Juelsgård – Casper Højer Nielsen
Bror Blume – Jens Stage – Mustafa Amini
Mustapha Bundu – Patrick Mortensen – Jakob Ankersen
SønderjyskE – AGF: Odds på kampen
Du kan få følgende odds på SønderjyskE – AGF hos bet365 (odds er fra 15/04 – 11.22):
- SønderjyskE: 2.50
- Uafgjort: 3.25
- AGF: 2.80
– Se de bedste odds bonusser og vores fodbold odds tips.
SønderjyskE – AGF: Live Streaming og TV
Du kan både se SønderjyskE online med live streaming og i TV.
Vil du helst live streame SønderjyskE – AGF online, så kan dette blandt andet gøres hos Viaplay.
Vil du se Superliga-fodbold i TV, så skal du slå ind på TV3 Sport.