Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 23 nov, 2018

Kan SønderjyskE overraske imod Brøndby igen?

sønderjyske brøndby live stream

Læs vores optakt til SønderjyskE – Brøndby, og find live streaming, bedste odds bonus, forventede startopstillinger og meget mere.

Brøndby skal hævne nederlag imod SønderjyskE

Der står meget på spil, når SønderjyskE og Brøndby mødes søndag eftermiddag på Sydbank Park. Brøndby-holdet fik en meget vigtig sejr imod AGF på 2-0 umiddelbart før landskampspausen, og de skal bygge videre på det, så de kan komme tilbage til toppen af Superligaen.

SønderjyskE og Brøndby har mødt hinanden en enkelt gang tidligere i denne sæson. Det skete for et par måneder siden på Brøndby Stadion, og det blev til en overraskende udesejr på 4-2.

Marcel Rømer bragte gæsterne foran, men allerede 10 minutter senere havde Kamil Wilczek og Hany Mukhtar vendt kampen fuldstændigt på hovedet.

Den tidligere Brøndby-mand Johan Absalonsen udlignede kort før pausen, så det var helt lige efter de første 45 minutter.

SønderjyskE stak kontrakniven i ryggen på Brøndby i anden halvleg, og på mål af Mart Lieder og Stefan Gartenmann vandt sønderjyderne en meget underholdende kamp.

Kampen om top seks spidser til

Det begynder virkelig at spidse til i midten af Superligaen. Det står allerede klart, at FC Midtjylland og FC København kommer til at kæmpe en tvekamp om det danske mesterskab, og resten af Superligaen ligger i et meget tæt felt.

Samtlige mandskaber har fortsat fine muligheder for at ende i top seks, og det ville være katastrofalt for Brøndby, hvis ikke de kommer med i mesterskabsslutspillet.

Brøndby og SønderjyskE har begge 21 point, og der er kun fire point op til Esbjerg på tredjepladsen og seks point ned til Hobro på sidstepladsen, så alt er fortsat helt åbent.

Der resterer 10 kampe af Superligaens grundspil, så vi går en meget spændende tid i møde.

– Læs også: Alle danskere i udlandet!

Brøndby sparede profilerne i pokalkampen

Brøndby har allerede været i aktion efter landskampsperioden. I torsdags var de en tur i Odense for at møde 2. divisions-holdet fra Marienlyst, og det var en dejlig overkommelig opgave.

Alexander Zorniger fik endda lejlighed til at smide alle reserverne i aktion, og det forventes ikke, at der er mange gengangere i startopstillingen til søndagens kamp på Sydbank Park.

Brøndby stillede op med følgende spillere i torsdags: Benjamin Bellot – Björn Kopplin, Hjortur Hermannsson, Benjamin Röcker, Gregers Arndal-Lauritzen – Lasse Vigen, Morten Frendrup, Simon Tibbling, Besar Halimi – Mikael Uhre, Nikolai Laursen.

– Læs også: Sådan live streamer man fodbold i Danmark!

Sydbank Park i gang med forbedringer

SønderjyskE har for længst etableret sig i Superligaen, og de er blandt få klubber med kontinuerlig fremgang på tilskuersiden.

Sydbank Park blev udvidet med en langsidetribune for et par år siden, og nu er SønderjyskE i gang med at forbedre stadionet yderligere.

Der er kommet tag på udebanetribunen, som formentlig bliver proppet med Brøndby-fans ligesom, at de også er i gang med at lukke hjørnerne til, så det hele bliver mere intimt.

Se de seneste billeder fra ekspansionen her:

SønderjyskE – Brøndby: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til SønderjyskE – Brøndby:

SønderjyskE: Sebastian Mielitz – Stefan Gartenmann, Kees Luijckx, Marc Pedersen, Simon Poulsen – Alexander Bah, Eggert Jonsson, Niki Zimling, Christian Jakobsen – Marcel Rømer – Mart Lieder.

Brøndby: Marvin Schwäbe – Johan Larsson, Paulus Arajuuri, Joel Kabongo, Anthony Jung – Josip Radosevic, Dominik Kaiser, Lasse Vigen, Hany Mukhtar – Kamil Wilczek, Ante Erceg.

SønderjyskE – Brøndby: Odds

Bet365 tilbyder disse odds på SønderjyskE – Brøndby (fra 23/11 – 11.02):

  • SønderjyskE: 3.50
  • Uafgjort: 3.60
  • Brøndby: 2.00

SønderjyskE – Brøndby: Live Streaming og TV

Du kan se SønderjyskE på nettet med online live streaming og i TV. Vil du se fodbold i TV, så skal du slå ind på Canal 9, hvor optakten begynder 15.00.

Vil du live streame SønderjyskE – Brøndby online, så skal du oprette en bruger hos Eurosport Player.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.