Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 30 nov, 2017

Superliga: Optakt til Lyngby BK – AaB

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem Lyngby og AaB, find odds, og se kampen på live stream.

Lyngby er under pres

Lyngby fik en hård sæsonstart, og der var tydeligt, at klubben ikke var gearet til at spille Europa League ved siden af Superliga-kampene. Herefter fulgte en periode med gode resultater, og de nærmede sig endda top seks og mesterskabsslutspillet.

Nu har Lyngby så ikke vundet i de sidste fem kampe, og der begynder at komme pres på, da en nedykning ville være direkte katastrofal for klubben.

Lyngby ligger i øjeblikket på 10. pladsen med 18 point efter de første 17 runder. AaB ligger fire point bedre placeret på ottendepladsen, og dermed kan Lyngby skabe kontakt med en sejr i lørdagens kamp.

AaB nærmer sig top seks

Det nuværende AaB-hold under Morten Wieghorst er svære at blive kloge på. De svinger utroligt meget i niveau, og der har ikke rigtigt være nogle tendenser eller udvikling på holdet.

De mangler fortsat en målscorer, da hverken Pavol Safranko eller Jakub Sylvestr virker til at være den rigtige makker til Jannik Pohl. Sidstnævnte er ikke en dygtig afslutter, men han kæmper vanvittigt hårdt, og har efterhånden sikret sig sin faste plads på holdet.

Med sejre i to af de seneste tre kampe nærmer AaB sig mesterskabsslutspillet. De har kun tre point op til OB på sjettepladsen, og med ni kampe igen af grundspillet er alt fortsat åbent.

Bør blive en god kamp

Med tanke på de to holds spillestil og tidligere kampe, så bør det blive en underholdende kamp på Lyngby Stadion. Lyngby har under Thomas Nørgaard spillet en frisk gang fodbold, og de er anelse mere boldbesiddende end de var under David Nielsen.

AaB-træner Morten Wieghorst er ligeledes en træner, der går ind for en teknisk form for fodbold. Det er dog ikke ligefrem fordi, at AaB-holdet spiller tiki-taka under den tidligere FCN-træner, men de kommer ikke til Lyngby for at lukke af.

Siden Lyngby gjorde comeback i Superligaen i 2016, har de mødt AaB tre gange. De lagde ud med at vinde hjemmekampen i sidste sæson med 1-0, mens de tabte den modsatte kamp i Aalborg med samme cifre.

Lyngby og AaB har også mødt hinanden en gang i denne sæson, og her blev det til en stensikker 3-1-sejr til AaB. Det var Lyngbys tredje Jyllandstur på en uge, og man kunne tydeligt se, hvor trætte spillerne var. De leverede en hæslig indsats, men bør gøre det bedre i dagens kamp.

Odds på Lyngby BK – AaB

Lyngby har favoritværdigheden til kampen, hvis man spørger bookmakerne. Du kan få følgende odds hos bet365:

  • Lyngby BK: 2.25
  • Uafgjort: 3.20
  • AaB. 3.20

Se Lyngby BK – AaB via live stream

Du kan selvfølgelig se Superliga-kampen mellem Lyngby og AaB direkte via live stream. Opret en bruger hos Viaplay, og få adgang til fodbold fra Superligaen, Premier League, Champions League og meget mere direkte på din mobil, tablet eller computer. Hvis du vil se kampen i TV, så skal du slå ind på TV3 Sport.

Hvornår spilles Lyngby BK – AaB?

Superliga-kampen mellem Lyngby og AaB spilles lørdag den 2. december kl. 16.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.