Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 3 nov, 2017

Superliga: Optakt til Randers FC – AGF

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem Randers FC og AGF, find odds, og se kampen på live stream.

Randers FC har kun besejret AGF i år

Derby-søndagen fortsætter med slaget om Kronjylland, hvor Randers FC får besøg af AGF på BioNutria Park.

Det er to kriseramte mandskaber, der mødes i Superligaen, og et nederlag vil være svært at bære for begge hold.

Randers FC ligger fortsat nederst i Superligaen, og de har kun vundet en enkelt kamp i denne sæson. Den kom belejligvis på udebane imod rivalerne fra AGF, og de vandt hele 4-1 ved den lejlighed. Det ændrer dog ikke på, at de kriseramte heste har hårdt brug for en sejr.

Både Randers og AGF har brug for sejr

Det er dog ikke kun Randers, der tørster efter point. AGF ansatte for en måned siden David Nielsen i stedet for Glen Riddersholm, og de har ikke formået at hente point endnu.

Nielsen debuterede for AGF imod sin tidligere arbejdsgiver, Lyngby, og de tabte den omdiskuterede kamp med 0-2. Herefter besøgte de FCK i Parken, hvor de tabte 0-4. I sidste uge mødt de FC Nordsjælland hjemme på Ceres Park, og her tabte AGF hele 1-4.

Selvom AGF ikke har spillet direkte dårligt, så gør det ondt med tre nederlag på stribe, og de kommer til at være topmotiveret for at hente den første sejr imod Randers.

AGF ligger i øjeblikket på 10. pladsen med 14 point efter ligeså mange kampe. Det erklærede mål er at ende i top seks, men de skal hente syv point, og det ser efterhånden svært ud for det ellers kompetente AGF-hold.

God støtte på BioNutria Park

De to mandskaber kan forvente god støtte i søndagens kamp. Kampen om Kronjylland er efterhånden en stor kamp, og de to mandskaber har fået opbygget et hvis had til hinanden.

Kampen plejer således at være velbesøgt, og AGF har allerede solgt over 1.200 billetter til udebaneafsnittet, som er blevet udvidet til lejligheden.

Selvom Randers FC har nedlagt den officielle fangruppe i protest mod direktør Michael Gravgaard, så må man stadig forvente, at de tropper op i et pænt antal til den ekstremt vigtige kamp.

Randers FC må undvære Brandur Hendriksson, som er langtidsskadet. AGF må klare sig uden Adama Guira og Alexander Juel Andersen.

Odds på Randers FC – AGF

Selvom Randers kun har vundet en enkelt kamp i årets Superliga-sæson, så er de stadig bookmakernes favorit i søndagens kamp. Du kan få disse odds på kampen hos bet365:

Se Randers FC – AGF på live stream

Du kan se kampen mellem Randers FC og AGF direkte på live stream. Opret en bruger hos Dplay, og så kan du se Superliga-kampen og mange andre kampe via din mobil, computer eller tablet. Følger du ikke kampen fra nettet, men i stedet fra TV’et, så skal du tune ind på Canal 9, som viser kampen.

Hvornår spilles Randers FC – AGF?

Randers FC – AGF spilles søndag den 5. november kl. 16.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.