Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 19 nov, 2017

Superliga: Optakt til SønderjyskE – F.C. København

Savnet af Jakob Michelsen og mulig krise

SønderjyskE har ovenpå deres to seneste succesfulde sæsoner med henholdsvis en sidsteplads i slutspillet i sidste sæson og de sensationelle sølvmedaljer i 15/16 for alvor haft problemer såvel point- som spilmæssigt i denne sæson.

Faktisk har problemerne eksisteret lige siden mirakelmageren, Jakob Michelsen, takkede ja til den spændende udfordring i Hammarby, og Claus Nørgaard tog over. Claus Nørgaard har endnu til gode at overbevise om, at han er manden, der for alvor, kan bringe SønderjyskE tilbage til Jakob Michelsens uanede højder.

Muligvis var Jakob Michelsen-tiden et eventyr, hvis lige SønderjyskE aldrig kan komme i nærheden af igen, men uanset hvad, kan hverken sportsdirektør Hans Jørgen Haysen eller bestyrelsen være tilfredse med den ringe pointhøst og nuværende form.
Hvis ikke SønderjyskE, stik imod spil og chancer, havde formået at tilkæmpe sig en yderst overraskende 0-3 sejr over et ellers formstærkt OB-hold, så havde holdet, tæt på grænsen, fristet en skæbne á point med Helsingør på næstsidstepladsen.

F.C. København – Elendig halvsæson og derby-nederlag

De byder et andet kriseramt hold op til dans, nemlig de danske mestre F.C. København, som står i deres værste situation siden Ariël Jacobs blev fyret.
D.5/11 vil længe stå som et yderst sort kapitel i F.C. Københavns nyere historie. I en tæt affære trak, ærkerivalerne fra Brøndby, det længste strå. Det nærmest utænkelige scenarie forekom, og Brøndby stod som sejrherrer for første gang i 13 år i Parken. Samtidig bragte Brøndby sig i en yderst komfortabel situation med hele 11 points forspring, derfor er presset for alvor stort på F.C. København, hvor alle kampe nu må betragtes som finaler, hvis bare europæisk deltagelse skal sikres.

Lige netop i Sønderjylland, kan alle hold få problemer, så der skal noget af en indsats til for sikre de 3 point mod et sønderjysk hold, der ligeledes har stærkt brug for de 3 point. I de seneste 6 kampe har pointhøsten været usædvanlig pauver for begge mandskaber. Hjemmeholdet har kun samlet 5 point ud af de senest 18 mulige, mens gæsterne ikke er meget bedre med kun 7 point ud 18 kampe. Så der er lagt op til en ganske åben duel i et typisk koldt, vådt og vindblæst Haderslev. Dog må F.C.K. anses som favoritter, hvilket odds’ne også lægger op til.

Karantæner og skader

F.C.K: Erik Johansson og Federico Santander er stadig langtidsskadede, mens Verbic har karantæne imod SønderjyskE og i den næste hjemmekamp mod Lyngby. Herudover er Jan Gregus og Nicolai Boilesen også ukampdygtige i et stykke tid endnu.

SønderjyskE: Sakari Mattila er den eneste tilgængelige for SønderjyskE, idet han stadig er knæskadet og først forventes klar engang i 2018.

Odds

F.C. København er favoritterne ifølge bookmakerne, men et uafgjort resultat kan sagtens forekomme taget københavnernes svage formkurve i betragtning. Du kan spille på kampen hos bet365.

SønderjyskE: 4.20

Uafgjort: 3.50

F.C. København: 1.85

Hvornår spilles kampen?

Søndag d.19/11 kl.16 på Sydbank Bank Park i Haderslev.

Hvor kan man se Superligaen på live stream?

Du kan oprette en bruger på dplay.dk og følge opgøret der.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.