Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 30 nov, 2017

Superligaen: Optakt til AGF – FC Helsingør

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem AGF og FC Helsingør, find odds, og se kampen direkte på live stream.

Pres på AGF

Superligaens 18. spillerunde starter fredag aften, når AGF tager imod FC Helsingør hjemme på Ceres Park. David Nielsen har bestemt ikke fået en optimal start på tilværelsen i AGF med fem nederlag i seks kampe, og når man så møder Superligaens dårligste hold på hjemmebane, så skal der selvfølgelig tre point på kontoen.

Med tanke på AGFs spillerbudget og trup, så skal de i mesterskabsslutspillet, og det ser efterhånden svært ud. Før aftenens kamp ligger AGF på 11. pladsen med 17 point efter 17 kampe, og de har dermed otte point op til OB på sjettepladsen.

AGF vandt 5-1 i Helsingør

Heldigvis for AGF-spillerne, så har de gode erfaringer med at spille imod FC Helsingør. De to hold mødtes for to måneder siden på det lille stadion i Helsingør, og her vandt AGF hele 5-1 efter en imponerende indsats.

Faktisk kom FC Helsingør foran på et mål af Anders Holst allerede efter otte minutter, men det var som om, at det tændte AGF-holdet.

20 minutter efter åbningsmålet havde AGF vendt kampen på mål af Tobias Sana og Kasper Junker. Sidstnævnte bragte endda AGF på 3-1 kort før pausen.

I anden halvleg fortsatte dominansen og AGF vandt kampen 5-1, og de to sidste scoringer blev sat i mål af Morten ”Duncan” Rasmussen og Jakob Ankersen.

FC Helsingør kan lukke af

FC Helsingør ligger sidst i Superligaen, men de har faktisk gjort et fint stykke arbejde siden oprykningen. Deres faciliteter og økonomi er længder bag de andre klubber, og de har valgt at budgettere med en nedrykning, og det kan man ikke bebrejde dem for.

I de første par Superliga-kampe var der åbent hus i FC Helsingørs forsvar, og de spillede en nærmest naiv form for fodbold med stor tro på egne evner.

Efterhånden som de har fået noget erfaring, og lært at spille i ligaen, så har de også fået lukket af i forsvaret.

I de første 11 kampe lukkede Helsingør hele 25 mål ind, men i de seneste seks kampe har de kun lukket seks mål ind.

Det har muligvis noget at gøre med, at målmand Mikkel Bruhn har fået forlænget sin kontrakt, og han er dermed en af de få spillere i truppen, som er på fuldtid. Han blev kåret til årets spiller i 2016, og der er ingen tvivl om, at han har potentiale til en større klub end FC Helsingør.

Odds på AGF – FC Helsingør

AGF er selvfølgelig store favoritter, hvis man spørger bookmakerne. Du kan få disse odds på kampen hos bet365:

  • AGF: 1.53
  • Uafgjort: 3.80
  • FC Helsingør: 6.50

Hvordan ser man AGF – FC Helsingør via live stream?

Du kan se Superliga-kampen mellem AGF og FC Helsingør direkte på live stream hos Viaplay. Viasat har rettighederne til kampen i Danmark, og hvis du hellere vil se kampen i TV, så skal du tune ind på TV3 Sport, hvor optakten begynder 18.30.

Hvornår spilles AGF – FC Helsingør?

AGF – FC Helsingør spilles fredag den 1. december kl. 19.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.