Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 21 aug, 2017

Superligaen: Optakt til FC Nordsjælland – FC Helsingør

Læs vores optakt til Superliga-kampen FC Nordsjælland – FC Helsingør, hvor vi også kommer ind på odds og live stream mulighederne.

FC Nordsjælland kan udbygge føringen i Superligaen

FC Nordsjælland har overrasket alle i årets Superliga. De har solgt spillere for små 100 millioner kroner, og de fører alligevel ligaen efter de første fem runder. Faktisk kan de udbygge føringen med en sejr, hvilket ville give dem tre point ned til FC Midtjylland. Deres unge drenge kan noget specielt med en fodbold, og det har de i den grad bevist.

De færreste regner nok med, at FCN for alvor kan true de store klubber i Superligaen, men det samme var formentlig tilfældet tilbage i 2012, hvor de vandt klubbens første og eneste mesterskab til dato.

FCN vandt sæsonens første fire kampe, men tabte i sidste weekend deres første kamp. Det skete på MCH Arena, hvor de tabte 3-4 til FC Midtjylland. De var nede 0-4, men kæmpede sig siden tilbage, og hvis kampen havde været 10 minutter længere, så havde de nok fået point med hjem.

Ligner en målrig kamp

Med tanke på, hvordan FC Nordsjælland og FC Helsingør spiller fodbold, så er der lagt an til en målrig kamp i aften. Der har været 25 mål i FCNs første fem kampe, og det har været meget underholdende at være vidne til.

Det samme kan man sige om FC Helsingør, som har en dejlig frisk spillestil. De er kommet i Superligaen for at pakke sig ned, men de prøver i stedet at spille, som de har gjort i 1. division.

Med undtagelse af 0-2 nederlaget i kampen imod OB, så er de kommet på tavlen i alle deres kampe, og de har været overraskende gode. Efter de første fem kampe har de seks point, men de kommer formentlig til at kæmpe hårdt for tilværelsen i Superligaen, men det er ingen katastrofe at rykke ned for dem.

FC Helsingør har mange tidligere FCN-spillere

Der er tale om et lokalopgør, når FC Nordsjælland og Helsingør mødes, og derfor kender mange af spillerne hinanden. Grundet Helsingørs økonomi må de hente de spillere, som de andre klubber ikke finder interessante.

Johannes Ritter, Christian Køhler, Søren Henriksen, Adnan Mohammad, Mikkel Bruhn og André Riel har alle en fortid i FC Nordsjælland, hvor de dog ikke fik deres gennembrud. Sidstnævnte har dog fået en flot start på Superligaen, og han kunne godt sendes afsted for et par millioner inden sæsonen er omme.

Om de kan bruges deres viden om de gamle holdkammerater er svært at sige, men det bliver i hvert fald en spændende kamp. FC Nordsjælland er store favoritter, og de skal tage de tre point på hjemmebane imod Helsingør.

Odds på FC Nordsjælland – FC Helsingør

FC Nordsjælland er retteligt gjort til store favoritter, men det er ikke interessant at spille under 1.50, når vi taler om Superligaen. Man kan kigge mod målscoringen, men bookmakerne forventer også en målrig kamp, så det er umiddelbart en svær kamp at spille på. Du kan få følgende odds hos bet365:

  • FC Nordsjælland: 1.44
  • Uafgjort: 4.50
  • FC Helsingør: 6.50

TV og live stream til FC Nordsjælland – FC Helsingør

Du kan selvfølgelig se kampen i TV og på live stream. Den vises på TV3 Sport 1, hvor optakten starter 18.15. Vil du hellere se den på live stream, så skal du oprette en bruger hos Viaplay.

Hvornår spilles FC Nordsjælland – FC Helsingør?

FC Nordsjælland – FC Helsingør starter mandag den 21. august kl. 19.00.

Hvor spilles FC Nordsjælland – FC Helsingør?

FC Nordsjælland – FC Helsingør spilles på Right to Dream Park i Farum.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.