Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 7 aug, 2017

Superligaen: Optakt til SønderjyskE – AGF!

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem SønderjyskE og AGF, se odds og find ud af, hvordan du ser kampen på live stream!

AGF plejer at have det godt i Haderslev

Mandagens kamp i Superligaen spilles i Haderslev, når AGF kommer på besøg hos SønderjyskE. AGF har ikke fået en god sæsonstart, og de skal derfor hente point, hvis ikke krisesnakken skal begynde.

Heldigvis for AGF har de gjort det fornuftigt, når de besøgt SønderjyskE i de sidste par år. Århusianerne har vundet fire af de seneste fem kampe, de har spillet i Haderslev, og det er over seks år siden, at de senest tabt i det sønderjyske.

Det gik dog knapt så godt for AGF sidst, de mødte SønderjyskE. Morten ”Duncan” Rasmussen havde ellers bragt GF foran efter blot fire minutters spil, men Marcel Rømer udlignede kort før pausen. Skuffelsen blev total, da Mikkel Hedegaard scorede til 1-2 i dommerens overtid, hvilket faktisk sikrede SønderjyskE deres plads i mesterskabsslutspillet.

Forsvarsspillere tilbage for AGF

AGF har haft en del defensive problemer i denne sæson, og det skyldes ikke mindst nogle defensive fravær. Til denne kamp får de dog både Jesper Juelsgaard og Alexander Juel Andersen tilbage, og dermed er de godt dækket ind på de to backs.

De må dog undvære Dino Mikanovic, som fik en håbløs udvisning i kampen imod Silkeborg. Man regner med, at Juel Andersen går direkte ind på højre backen, mens venstresiden står imellem Frederik Møller og Juelsgaard.

A post shared by AGF (@agffodbold) on

SønderjyskE skal ovenpå efter kampen imod Helsingør

SønderjyskE havde egentlig fået en fornuftig start på Superligaen med fire point i de første to kampe, men de fik sig et wake up call i sidste rundes kamp. Hjemme på Sydbank Park tog de imod oprykkerne fra Helsingør, og sønderjyderne var store favoritter.

De kom da også planmæssigt foran tidligt i kampen på mål af Philip Zinckernagel, men herfra vendte kampen. Mads Aaquist vendte kampen på egen hånd, og da Kees Luijckx brændte et straffespark kort før tid, endte kampen 1-2 til Helsingør.

Dermed har SønderjyskE brug for at vise hjemmepublikummet en ordentlig indsats, men de får det svært imod et, på papiret, stærkt AGF-hold.

Odds på SønderjyskE – AGF

Føler du dig særligt heldig i dag, kan du selvfølgelig spille en mønt på kampen, og bet365 tilbyder i øjeblikket følgende odds:

1X2

  • SønderjyskE: 2.88
  • Uafgjort: 3.25
  • AGF: 2.45

TV og live stream til SønderjyskE – AGF

Vil du se SønderjyskE – AGF i TV’et, så skal du tune ind på TV3 Sport 1, som starter optakten kl. 18.15. Hvis du hellere vil se kampen på live stream, så skal du oprette dig hos Viaplay.

Hvornår spilles SønderjyskE – AGF?

SønderjyskE – AGF spilles mandag den 7. august kl. 19.00

Hvor spilles SønderjyskE – AGF?

SønderjyskE – AGF spilles på Sydbank Park, Stadionvej 7, 6100 Haderslev.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.