Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 16 feb, 2018

Topkamp i Superligaen: FC Midtjylland – FC København

Læs vores optakt til Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og FC København, find odds, og se den direkte på live stream online.

FC Midtjylland er stærke på hjemmebane

FC Midtjylland ligger på førstepladsen i Superligaen, og de er ligeledes Danmarks bedste hold på hjemmebane. De har vundet ni af deres 10 kampe på MCH Arena, mens de uheldigt kun fik 1-1 imod Lyngby.

Siden det pointtab har de ændret til 3-4-3, og de var meget overbevisende herefter. FC København tabte 2-3 på banen, sidst de var på besøg, og FC Midtjylland er da også favoritter til at vinde søndagens opgør.

FC Midtjylland har solgt tre af holdets helt store profiler i løbet af vinterens transfervindue. Filip Novak, Rasmus Nissen og Alexander Sørloth er alle sendt videre, og selvom det har forringet FC Midtjyllands hold, så har det kastet over 150 millioner kroner i klubkassen, og det kan selvfølgelig mærkes for en dansk klub.

Derudover har de hentet Bubacarr Sanneh og Erik Sviatchenko til midterforsvaret, så de har stadig et fantastisk hold.

Viktor Fischer har en fortid i FCM

FC København kunne ikke længere holde på Benjamin Verbic, som ellers var efterårets klart bedste spiller for de danske mestre. Han smuttede til Dynamo Kiev for omkring 30 millioner kroner, og FC København valgte at hente Viktor Fischer ind som erstatning.

Han er muligvis Superligaens største profil, og der var ikke mange, der forudså, at han som 23-årig ville skifte tilbage til Danmark, som han forlod som 15-årig.

Efter fem år i AGF tog han Fischer i 2009 skridtet til akademiet i FC Midtjylland. Her spillede han to år på ungdomsholdet inden han i 2011 skiftede til Ajax.

Fischer står noteret for 15 A-landskampe, og med fast spilletid i FC København giver han sig selv gode muligheder for at komme med til VM i Rusland til sommer.

FCK har spillet torsdagskamp

Mens FC Midtjylland har haft rigeligt med restitutions- og forberedelsestid op til søndagens kamp imod FC København, så ser det anderledes ud for gæsterne.

Torsdag aften fik FC København besøg af Atletico Madrid i Europa League, og det var en hård kamp for københavnerne. Der var selvfølgelig klasseforskel på de to hold, og 4-1-resultatet var helt på sin plads, men det kostede alligevel en del kræfter for FCK-spillerne.

Federico Santander blev skiftet ind midt i anden halvleg, og han bør snart være klar til at starte inde. Pieros Sotiriou og Andrija Pavlovic virker fortsat meget ufarlige, så målene skal nok komme fra Santander og Fischer.

Odds på FC Midtjylland – FC København

FC Midtjylland bliver vurderet til at være favoritter, men det bliver uden tvivl en lige kamp. De er stærke på hjemmebane, og FC København har samtidig haft problemer på udebane, men det er to kvalitetshold.

Du kan få følgende odds hos bet365:

Odds er fra 16/02 – 11.00

  • FC Midtjylland: 2.15
  • Uafgjort: 3.50
  • FC København: 3.20

Live stream FC Midtjylland – FC København

Du kan live streame Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og FC København direkte hos Dplay. Hvis du hellere vil se kampen i TV, så skal du tune ind på Canal 9.

Hvornår spilles FC Midtjylland – FC København?

FC Midtjylland og FC København spilles søndag den 18. februar kl. 16.00 på MCH Arena.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2447 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.