Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 30 maj, 2017

Danmark – Tyskland: Læs optakt og spilforslag til jubilæumskampen

Danmark og Tyskland mødes tirsdag aften på Brøndby Stadion for at markere de 25 år, der er gået siden Danmark vandt EM-finalen i 1992. Kampen er uden reel betydning, men skal bruges som forberedelse til den meget vigtige VM-kvalifikationskamp imod Kasakhstan, som spilles på lørdag.

Den tyske landstræner Joachim Löw har udtaget en relativt ung trup, og selvom der er klassespillere over hele linjen, så bør Danmark have muligheden for at lave et resultat. Tyskerne er i gang med et større generationsskifte, og derfor er der blevet plads til en række spillere, som endnu ikke har optrådt for Die Mannschaft.

Åge Hareide bør efterhånden vide, hvem han skal bruge til kampen mod Kasakhstan, men hvis han er i tvivl, så er venskabskampen en god mulighed for at teste spillerne mod en habil modstander. Den største tvivl bør umiddelbart være højrebacken, hvor vi må undvære Peter Ankersen. Både Jens Stryger-Larsen og Henrik Dalsgaard er udtaget til truppen, og de får formentlig en halvleg hver til at bevise sig.

25-års jubilæum

Kampen er arrangeret af DBU i forbindelse med 25-års jubilæet for EM-triumfen i 1992. Der er ingen tvivl om, at det er Danmarks ønske at afvikle denne kamp, mens tyskerne har været venlige at acceptere invitationen.

Danskere husker med glæde tilbage på 2-0-sejren over Tyskland på Nya Ullevi, som blev sikret på mål af John ”Faxe” Jensen og Kim Vilfort, mens Peter Schmeichel stod en fantastisk kamp i kassen. Tyskernes trup var fyldt med stjerner, men det var alligevel Ricardo’s drenge, der vandt europamesterskabet.

Forberedelse til Kasakhstan-kampen

Kampen mod Tyskland har ingen reel betydning i sig selv, men den spilles på et vigtigt tidspunkt. På lørdag møder vi Kasakhstan på udebane, og vi kan ikke bruge andet end tre point til noget som helst. Derfor skal Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson på svar på de spørgsmål, de nu måtte have.

Store dele af holdet er allerede på plads, men hørebacken er åben. Den normale starter Peter Ankersen har brækket anklen, og pladsen står umiddelbart mellem Jens Stryger-Larsen og Henrik Dalsgaard. Stryger-Larsen har spillet en flot sæson i Austria Wien, og han har tidligere optrådt to gange i den rød-hvide dragt.

Henrik Dalsgaard har imponeret meget i Zulte-Waregem siden skiftet fra AaB sidste år. Så meget, at han netop har sikret sig et skifte til Brentford gældende fra næste sæson. Vi får forhåbentlig begge spillere på banen, og præstationerne vil givetvis afgøre, hvem der starter inde mod Kasakhstan.

Tyskland forbereder sig til Confederations Cup

Mens Danmark har rettet al fokus mod VM-kvalifikationen, så skal Tyskland spille Confederations Cup senere på sommeren. Turneringen er ikke for alvor vigtig, og de bruger den til at bygge den næste generation af spillere op. Hele syv spillere i bruttotruppen har aldrig før været på banen for Tyskland, og der er nogle meget interessante navne.

De største profiler i den udtagede trup er Julian Draxler, Shkodran Mustafi, Marc-André ter Stegen og Emre Can, som vi kender fra de store ligaer. Derudover bliver det interessant at se en spiller som Timo Werner, der har haft en fremragende sæson for RB Leipzig, hvor han danner angrebsduo med vores egen Yussuf Poulsen.

I Confederations Cup skal de møde Chile, Australien og Cameroun, og man må formode, at de har kvaliteten til at gå videre fra gruppen. Den anden pulje består af Rusland, Portugal, Mexico og New Zealand, så tyskerne er favoritter til at vinde turneringen.

Kan blive en målrig kamp

Vi kan forvente mål og underholdning, når Danmark og Tyskland mødes. Det gælder om at afprøve en nogle nye konstellationer, og for Danmark er det vigtigt, at vi ikke indkasserer et stort nederlag. Tyskland spiller teknisk og offensiv fodbold, og vi kommer til at se to hold, der jagter sejren.

Sidst vi mødte Tyskland var under EM-slutrunden i 2012, hvor vi desværre tabte 1-2. Lukas Podolski bragte tyskerne foran efter 19 minutter, men Michael Krohn-Dehli udlignede til 1-1 kort efter. Det lignede længe en pointdeling, men Lars Bender blev matchvinder, da han scorede kampens sidste mål med 10 minutter igen.

Vi forventer, at begge hold kommer på måltavlen, og anbefaler derfor begge hold scorer til odds 1.67 hos bet365. Vi har scoret hver gang, vi har mødt Tyskland siden 1992, og vi har mange varme offensive profiler. Der er ikke noget at tabe, så vi kommer ikke til at se holdene parkere bussen for at køre et resultat hjem, og det kan blive afgørende.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.