Find odds, tips og fiduser til FCK – FC Midtjylland gratis her.
Odds på FCK – FC Midtjylland: Topbrag i Parken
FCK og FC Midtjylland ligger side om side med 58 point i toppen af tabellen i Superligaen, og torsdagens kamp kan derfor vise sig afgørende i kampen om det danske mesterskab i denne sæson. Lige bag FCK og FC Midtjylland ligger FC Nordsjælland og Brøndby, der begge har 56 point. Netop Brøndby og FC Nordsjælland mødes onsdag aften i Brøndby, så det kan være, at Superligaen har et nyt førerhold, inden FCK og FCM går på banen torsdag.
I weekenden vandt FCK med 1-3 ude over Brøndby, og med den sejr er FCK pænt store favoritter til at vinde det danske mesterskab for tredje sæson i træk. FC Midtjylland besejrede i weekenden AGF med 2-1 på hjemmebane, og Thomas Thomasbergs mandskab har vundet deres seneste to kampe, hvilket igen har bragt dem ind i den tætte mesterskabskamp. Vinder de i Parken, ligesom de gjorde i september i denne sæson, kan de selv afgøre tingene i de kommende to spillerunder. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for FCK, hvis de vinder opgøret.
Du kan se bookmakernes bedste odds på FCK – FCM nedenfor.
Spiltip til FCK – FC Midtjylland
Under 3,5 mål: 1.55 hos Betinia
Ser man bort fra seneste møde mellem FC Midtjylland og FCK på MCH Arena, der endte 2-2, er de seneste ni indbyrdes opgør mellem de to mandskaber gået under 3,5 mål. I en topkamp med så meget på spil, tror vi, at der er langt til minimum fire scoringer i Parken.
Det er Mads-Kristoffer Kristoffersen, der skal dømme braget i Parken torsdag aften.
Trupnyt
FCK må undvære Roony Bardghji, Andreas Cornelius, Theo Sander, David Khocholava og Nicolai Boilesen. Derudover er Elias Jelert i karantæne, efter han fik gult kort i derbyet mod Brøndby i søndags. Jacob Neestrup har i de seneste to kampe stillet op i en 3-4-2-1-formation, men med Jelert i karantæne, kan det være, at han går tilbage i 4-3-3. Det er også muligt, at Birger Meling kommer direkte ind på Jelerts position.
FC Midtjylland er uden Ola Brynhildsen, Alhaji Kamara og Marrony. Mens det ikke er til at vide, om Neestrup stiller op i 3-4-2-1 eller 4-3-3, er det overraskende, hvis ikke Thomas Thomasberg vælger sin sædvanlige 4-4-2-opstilling.
FC København (4-3-3)
Kamil Grabara
Peter Ankersen – Denis Vavro – Scott McKenna – Kevin Diks
Lukas Lerager – William Clem – Magnus Mattsson
Mohamed Elyounoussi – Orri Oskarsson – Elias Achouri
FC Midtjylland (4-4-2)
Jonas Lössl
Henrik Dalsgaard – Sverrir Ingi Ingason – Mads Bech Sørensen – Paulinho
Charles – Oliver Sørensen – Emiliano Martinez – Dario Osorio
Franculino – Gue-sung Cho