Odds tip: Mohamed Salah scorer ikke imod PSG

Champions League er endelig tilbage på skærmen, og tirsdagen byder på flere spændende kampe. Barcelona – PSV og Inter – Tottenham spilles allerede kl. 19.00, og så venter der seks spændende kampe klokken 21.00.

Den nok mest interessante er kampen mellem sidste sæsons CL-finalister fra Liverpool og så Paris Saint-Germain, som har en af verdens dyreste og mest interessante trupper.

Liverpool er umiddelbart blevet gjort til meget store favoritter på oddsmarkedet, hvilket virker en smule tvivlsomt.

Der er ingen tvivl om, at Liverpool er meget stærke på Anfield, og i sidste sæson slog de rekord for antallet af mål i løbet af en Champions League-sæson.

De står dog overfor et PSG-hold med spillere som Neymar, Kylian Mbappé, Edinson Cavani, Thiago Silva og så videre.

Det skal dog også siges, at PSG må undvære flere profiler i Layvin Kurzawa, Marco Verratti og Dani Alves, og det gør opgaven noget sværere.

Se også: Alle odds tips hos Mesterbold her!

Mohamed Salah scorer ikke imod PSG

Vores odds tip i denne omgang handler om Liverpools egyptiske stjerne, Mohamed Salah. Han gjorde det flot i Serie A, men havde en vanvittig første sæson i Liverpool med 32 mål i 36 Premier League-kampe og 11 mål i 15 Champions League-kampe.

På baggrund af de stats kan det virke en smule hovedløst at spille på, at Salah ikke scorer i aftenens kamp, men der er dog nuancer.

Først og fremmest, så møder Liverpool et af verdens stærkeste hold, og selvom den defensive midtbane er til at lege med, så har de et stærkt forsvar.

Det er en ulempe for spillet, at PSGs venstre back Kurzawa sidder ude, men PSG hentede en fin erstatning i Juan Bernat i Bayern, og han har i hvert fald farten til at følge med Salah.

Mohamed Salah og Egypten spillede et ringe VM, og stjernen kom slet ikke på tavlen. Han har heller ikke fået den bedste start på den nye sæson, og måske finder han et mere moderat målsnit i denne sæson.

Lad os tage et overblik over Salahs kampe for Liverpool i 2018/2019-sæsonen:

  • Liverpool – West Ham: 1 mål af Mohamed Salah
  • Crystal Palace – Liverpool: 0 mål
  • Liverpool – Brighton: 1 mål
  • Leicester – Liverpool: 0 mål
  • Tottenham – Liverpool: 0 mål

Der er ingen tvivl om, at Salah er blandt de mest, hvis ikke den, mest sandsynlige målscorer i aftenens kamp, men oddset er simpelthen for højt.

Kigger man på Betfairs spillebørs, som normalt er en god indikator for et korrekt odds, så bliver Salah i øjeblikket handlet i lejet mellem 2,30 og 2,40, hvilket indikerer en korrekt sandsynlighed omkring de 42 %.

Danske Spil har vurderet Salahs målchancer en smule anderledes, og de giver hele 1,85 på, at Salah ikke scorer imod PSG, og det vælger vi at spille på.

Se også: Danmarks bedste odds bonusser.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.