Find odds og tips til Champions League-finalen 2024 mellem Dortmund og Real Madrid gratis her.
Champions League-finalen 2024 odds: Vinder Real Madrid den 15. titel?
Borussia Dortmund og Real Madrid er de to deltagere i Champions League-finalen 23/24. Årets finale spilles på Wembley i London, og det var også her, finalen blev spillet, da Borussia Dortmund senest var i en Champions League-finale. Det var i 2013, hvor de måtte se sig slået af Bayern München med 2-1. Det er Dortmunds tredje finale i Champions League-historien, der venter lørdag d. 1. juni, og de vandt deres hidtil eneste Champions League-titel i 1997, hvor de besejrede Juventus med 3-1.
Siden Dortmunds nederlag i 2013-finalen mod Bayern har Real Madrid været i hele fem finaler og vundet dem alle sammen. Real Madrid er da ifølge bookmakerne også favoritter til at vinde deres sjette Champions League-finale på 11 sæsoner og deres 15. titel i alt. Faktisk har Real Madrid ikke tabt en finale i Europas fineste klubturnering siden 1980/81, hvor de tabte med 1-0 til Liverpool på Parc des Princes, og siden det finalenederlag har Real Madrid vel at mærke spillet otte Champions League-finaler.
Med 14 titler er Real også det suverænt mest vindende hold i turneringen. De har vundet dobbelt så mange trofæer som Milan, der ligger nummer to på listen over flest titler i turneringen.
Dortmund spillede sig i finalen ved at besejre PSG i semifinalerne med en samlet sejr på 2-0, og Real Madrid leverede endnu et af deres famøse comebacks i semifinalen mod FC Bayern på Santiago Bernabéu. I det 87. minut var stillingen 0-1 til Bayern, og det tyske storhold var dermed godt på vej i finalen, men to sene mål af Joselu vendte om på det hele og sikrede i stedet Real en plads i finalen.
Du kan se de bedste odds på Champions League-finalen mellem Dortmund og Real herunder.