Find odds og spilforslag til Conference League-finalen 2024 mellem Olympiakos og Fiorentina gratis her.
Olympiakos – Fiorentina: Odds på Conference League-finalen
Den græske storklub Olympiakos kvalificerede sig til klubbens første europæiske finale med en flot og overraskende samlet sejr på hele 6-2 mod Premier League-mandskabet Aston Villa. Olympiakos var ellers meget tæt på at ryge ud af turneringen allerede i 1/8-finalen, hvor de tabte første opgør med 1-4 på hjemmebane til Maccabi Tel Aviv, men returkampen på neutral grund vandt de med samme cifre og derfor måtte kampen ud i forlænget spilletid. Her scorede Olympiakos yderligere to gange og dermed sikrede de sig avancement i turneringen.
Klubben fra Piræus har en meget kort rejse til årets Conference League-finale, da den spilles under 20 kilometer fra deres egen hjemmebane. Finalen spilles nemlig på OPAP Arena i Athen, som til dagligt er AEK Athens hjemmebane, der er en af Olympiakos’ største rivaler.
Fiorentina besejrede i deres semifinale Club Brugge med samlet 3-4, og den italienske klub fra Firenze er nu klar til deres anden Conference League-finale i træk. Sidste års finale tabte de med 2-1 til West Ham på Fortuna Arena i Prag. West Hams Jarrod Bowen scorede sejrsmålet i det 90. minut og slukkede de italienske trofædrømme.
Mens det er første europæiske for Olympiakos, er det bestemt ikke tilfældet for Fiorentina, der er klar til klubbens sjette europæiske finale. Kun en gang er det dog lykkedes Fiorentina at vinde et europæisk trofæ, og det var i 1961, hvor de vandt Cup Winners’ Cup i finalen mod Rangers.
Ser man på bookmakernes odds på Conference League-finalen 2024, så har de Fiorentina som favoritter til at vinde trofæet. Du kan se de bedste Olympiakos – Fiorentina odds herunder.