Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 28 sep, 2018

Superligaen: Odds tip til FC Midtjylland – Hobro

FC Midtjylland vil presse Hobro i bund

MCH Arena er sjældent et sjovt sted at spille. Det fik FC København at føle, da de besøgte heden for et par uger siden, og tabte 3-1.

Generelt bliver de fleste hold presset i bund, når de møder FC Midtjylland på udebane, og det kan blive rigtigt grimt for Hobro.

Hobro har været Superligaens dårligste hold i de første 10 runder, og der er ikke meget positivt at sige om Allan Kuhns Hobro-hold indtil videre.

De har lukket hele 24 mål ind i 10 kampe, og de kommer lige fra en grim snitter imod AaB, hvor de tabte 5-0 på hjemmebane.

FCM er Danmarks bedste på dødbolde

FC Midtjylland har igennem en del år specialiseret sig i dødbolde, og de har haft enorm succes med det.

Det var nøglen til mesterskaberne i 2015 og 2018, og de har på ingen måde ændret ved spillestilen, snarere tværtimod.

De er uhyre farlige på både indkaste, hjørnespark og indlæg i åbent spil, og de scorer over en tredjedel af holdets mål på dødbolde.

FC Midtjylland har scoret 19 mål i de første 10 kampe, og hele syv af disse er sat ind på hovedstød.

Se flere af vores spilforslag!

Hovedstødsstærke profiler ude

Det er dog et minus for spillet, at FC Midtjylland må undvære både Erik Sviatchenko og Ayo Simon Okosun imod Hobro.

De er to af holdets mest hovedstødsstærke spillere, men det kommer ikke til at ændre noget som helst på FC Midtjyllands spillestil.

Sviatchenko bliver nok erstattet af Rasmus Nicolaisen, og det behøver ikke at være dårligt for spillet.

Den 21-årige midtstopper er nemlig FC Midtjyllands topscorer i Superligaen i denne sæson med tre kasser i otte kampe.

Han scorede to af sine mål i udekampen imod Vejle, og de blev begge sat ind på hovedstød efter hjørnespark.

For spillet kunne man håbe på, at Jess Thorup vil stille op med både Mayron George og Paul Onuachu, som er to af Superligaens mest fysisk stærke angribere.

Vi har fokuseret på FC Midtjylland fordi de er gigantiske favoritter imod Hobro, men gæsterne har faktisk også lavet to mål på hovedstød i denne sæson.

Sådan live streamer du fodbold i Danmark!

Der scores på hovedstød

FC Midtjylland har lavet hele syv mål i 10 kampe, mens Hobro også har fået lavet to stykker. Bookmakerne forventer en målrig affære mellem Danmarks stærkeste dødoldhold og Superligaens dårligste hold, og det virker sandsynligt, at der scores på hovedstød.

Sidst, FC Midtjylland tog imod Hobro på MCH Arena, endte kampen 5-1 til FC Midtjylland. Der var flere gode forsøg med hovedet, men der blev dog ikke scoret på et hovedstød ved den lejlighed.

Vi vurderer dog alligevel, at det er omkring 50/50 om det sker denne gang. 2.10 er i hvert fald for højt.

FC Midtjylland – Hobro: Der scores på hovedstød – 2.10 – Danske Spil

Få de bedste odds bonusser i Danmark her!

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.