Odds Tip: FCK vinder målfattig kamp imod Riga FC

fodbold odds tip

Odds tip: FCK vinder en målfattig kamp imod Riga

FC København har haft nogle meget hårde uger. I tirsdags røg de ud af Champions League-kvalifikationen efter 120 minutter og straffesparkskonkurrence imod Røde Stjerne, hvorfor de nu skal møde Riga FC i Europa League-playoff.

Dernæst kom det frem, at Dame N’Doye er nødt til at blive opereret, hvilket holder ham ude i flere måneder. Seneste nye er, at Jonas Wind fik et vrid i tirsdagens træning, så han heller ikke er med.

FCK har reageret hurtigt ved at hente Michael Santos i Malaga, og han får formentlig sin debut i torsdagens kamp imod Riga.

Han har tidligere vist gode takter i spansk fodbold, men sidste sæson gik ikke ret godt, hvorfor FCK kunne hente ham for to millioner euro.

Se vores optakt til kampen med meget info her!

Svækket FCK-hold

Det er således en FCK-trup, som mangler Nicolai Boilesen, Andreas Bjelland, Jonas Wind og Dame N’Doye foruden reserverne Stephan Andersen og Robert Mudrazija.

Når samtidigt tænker på, at FCK over sommeren har solgt Jesse Joronen, Denis Vavro og Robert Skov, så er det syv af 11 stamspillere på holdet fra sidste sæson, der mangler.

Der er ganske vist hentet fine erstatninger, men der skal bruges noget tid på at sætte holdet sammen.

Når det er sagt, så er der stadig stor forskel på FCKs og Riga FCs hold. Alene den europæiske erfaring bør give FCK en enorm fordel, da Riga FC først blev stiftet i 2014 efter en fusion.

Det ville ligne Ståle Solbakken dårligt at spille ekstremt offensivt i en sådan kamp. Man vil gå efter at dominere så meget som muligt, men også have fokus på at holde buret rent, da et udebanemål eller to kan være fatalt.

De fleste er overbeviste om, at Riga vil gå defensivt til værks, men vores kendskab de lettiske mestre er ikke ret stort.

De har både slået de polske og finske mestre ud i denne sæson efter nogle tætte dobbeltopgør imod hhv. Piast Gliwice og HJK.

Find de bedste odds bonusser her!

Flere alternativer på markedet

Oprindeligt var ideen at foreslå et spil på, at FCK ville vinde med præcis et eller to mål, hvilket man kan få til odds 2.00 ved at kombinere -1 (X) og -2 (X).

Vi mener dog, at værdien er større i dette spil på under 3,5 mål kombineret med FCK-sejr.

I denne spilform får vi fire resultater: 1-0, 2-0, 2-1 og 3-0, som alle må være blandt de mest sandsynlige resultater.

I det førstnævnte spil, så er antallet af resultater i teorien uendelige, men vi vurderer det ikke ret sandsynligt, at Riga scorer mere end et enkelt mål, men 3-0 er omvendt sandsynligt.

Det er ikke ret ofte, at FC København kører modstandere i Europa over selvom der er klasseforskel, hvilket vi også så, da de mødte The New Saints, som blev besejret med 2-0 og 1-0.

Der er værdi hos alle bookmakere, som tilbyder dette spil.

FCK vinder og under 3,5 mål – 1.93 – Nordicbet.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.