Oddstip: Asier Illaramendi får et kort på Bernabeu

I går var der endnu engang held i sprøjten, da vores spilforslag til Premier League-braget mellem Manchester City og Liverpool gik hjem.

Det bringer os op på 158,06 % for de første 48 odds tips, og selvom tilbagebetalingsprocenten selvfølgelig ikke forbliver i det leje, så håber vi fortsat på at give vores brugere en masse værdifulde odds tips.

To hold i krise mødes på Santiago Bernabeu

Torsdag aften spillede Real Madrid en meget vigtig kamp på Estadio de la Ceramica imod Villarreal. Normalt havde det været en topkamp, men El Submarino Amarillo har haft en forfærdelig sæson, hvilket egentlig også kan siges om Real Madrid.

Kampen endte 2-2, og med det ene point kravlede Villarreal lige akkurat over nedrykningsstregen. Real Madrid tabte yderligere terræn i topkampen, og med syv point op til Barca, så skal de snart til at få gang i spillet, hvis de skal have sølvtøj.

Søndag tager Los Blancos imod La Real hjemme på Bernabeu, og de skal selvfølgelig have de tre point. Sociedad er ligeledes i krise med deres 19 point i 17 kampe og fire nederlag på stribe i La Liga.

La Real har generelt haft det meget på svært på Bernabeu, hvor de ikke har vundet i over 10 år, og de får også svært ved at få point denne gang.

Læs også: Sådan live streamer du La Liga

Asier Illaramendi møder sin tidligere klub

For den baskiske midtbanespiller, Asier Illaramendi, er kampen en smule speciel. Han kom igennem ungdomsrækker i Sociedad, men skiftede i 2013 til Real Madrid, hvor han aldrig for alvor blev en succes.

I 2015 skiftede han tilbage, og har siden været en vigtig del af holdet for baskerne.

Vores spilforslag går på, at Asier Illaramendi får et kort i kampen.

Kigger man på samtlige hans kampe i Real Sociedad, så har han fået 59 gule og to røde kort på 13.641 minutter.

Det svarer til, at han i snit får et kort i hvert 248. minut, hvilket egentlig stemmer meget godt overens med de 2.85, som Danske Spil tilbyder.

Der skal dog være væsentligt større chance for, at han får et kort i en udekamp imod Real Madrid end i en gennemsnitlig kamp i La Liga.

Selvom han er en dygtig boldspiller, så kommer han nok til at jagte bolde mere end han kommer til at fordele dem, og Real Madrid er det hold i ligaen, som trækker flest frispark (15,4/kamp).

Han har fået seks gule i 15 kampe i denne sæson, og tilmed fået en ostemad i tre af de seneste seks møder med Real Madrid, så der skal være gode chancer for et kort til Illaramendi.

Asier Illaramendi får kort – 2.85 – Danske Spil

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.