Optakt til Champions League: Odds, spilforslag og live stream

Tirsdag den 12. september begynder årets udgave af Champions League, og der venter nogle fantastiske kampe. Vi har kigget nærmere på de otte grupper, og udpeget fem favoritter, som vi tror på kan løfte pokalen med de store ører.

Champions League grupperne

Gruppe A

  • Basel
  • Benfica
  • CSKA Moskva
  • Manchester United

Manchester United har været særdeles heldige med lodtrækningen til årets Champions League, og de er selvfølgelig den helt store favorit i Gruppe A. Benfica har formentlig det stærkeste hold af de resterende tre, men det ligner en tæt kamp om at følge United videre i turneringen.

United deltager i årets CL fordi de vandt sidste sæsons Europa League, og England har dermed fem repræsentanter for første gang. Efter flere års engelsk tørke i Champions League, er det virkelig i år, at de skal vise, at Premier League er så stærk.

Gruppe B

  • Anderlecht
  • Bayern München
  • Celtic
  • PSG

Gruppe B ligner en tvekamp mellem Bayern München og PSG om førstepladsen, og det vil være mere end svært for Anderlecht og Celtic at gå videre fra gruppespillet. Det er svært at udpege en favorit i gruppen, da Bayern og PSG er rimeligt jævnbyrdige.

Bayern München har ikke oprustet vanvittigt meget, men de har en meget bred og stærk trup, som vi kender indgående. PSG har derimod satset voldsomt ved at hente både Neymar og det franske stortalent Kylian Mbappé.

Gruppe C

  • Atletico Madrid
  • Chelsea
  • Qarabag
  • Roma

Gruppe C er blandt de mere spændende grupper i årets Champions League. Atletico Madrid og Chelsea vil være favoritterne til at gå videre, mens Roma er en stærk outsider. Qarabag, som slog FC København ud i kvalifikationen, spås absolut ingen chancer for at opnå noget.

Atletico Madrid har været blandt de absolut stærkeste hold i Champions League i de seneste fem sæsoner, hvilket deres to sølvmedaljer fortæller noget om. Chelsea vandt CL i 2012, men har siden da ikke opnået ret meget i turneringen, og de har umiddelbart ikke bredden eller styrken til at dyste i Premier League og Champions League på samme tid.

Gruppe D

  • Barcelona
  • Juventus
  • Olympiakos
  • Sporting CP

Der kan ikke være meget tvivl om, at Barcelona og Juventus går videre fra Champions Leagues gruppe D, men rækkefølgen er ikke nødvendigvis givet. Barcelona ser svækket ud efter en hård sommer med uro omkring præsident Bartomeu, og Juventus har fortsat en af de allerstærkeste trupper i Europa.

Olympiakos og Sporting CP kan være svære at møde på udebane, men de må simpelthen ikke skabe problemer for Juventus og Barcelona. Sporting må være favorit til at tage tredjepladsen, der giver adgang til Europa League.

Gruppe E

  • Liverpool
  • Maribor
  • Sevilla
  • Spartak Moskva

Liverpool og Sevilla må være meget tilfredse med deres Champions League-lodtrækning. De to Europa League-finalister fra 2016 er de klare favoritter til at avancere, mens man må formode, at Spartak Moskva er gruppens tredjebedste hold.

De slovenske mestre fra Maribor deltog senest i gruppespillet i 2014, hvor de hentede tre uafgjorte resultater, herunder 1-1 på hjemmebane imod Chelsea, men de bør ikke være stærke nok til at yde modstand til Sevilla og Liverpool.

Gruppe F

  • Feyenoord
  • Manchester City
  • Napoli
  • Shakhtar Donetsk

Der venter nogle meget spændende kampe i Gruppe F, som sagtens kan blive den mest målrige. Alle fire klubber er kendt for offensiv fodbold, og især Napoli har været flyvende siden Maurizio Sarri overtog trænersædet.

Napoli og Manchester City er selvsagt gruppens favoritter, men man må slet ikke udelukke mestrene fra Holland og Ukraine, som sagtens kan overraske. Pep Guardiola mangler stadig at overbevise med sit City-hold, og de kunne godt få problemer i denne svære gruppe.

Gruppe G

  • Besiktas
  • Monaco
  • Porto
  • RP Leipzig

Gruppe G er Champions Leagues mest jævnbyrdige gruppe. Selvom Monaco har solgt godt ud, så har de også hentet stærke erstatninger, og de har gruppens bedste hold. Porto og RP Leipzig er nogenlunde på niveau, mens Besiktas forventes at blive gruppens sorteper.

Monaco overraskede alle ved at nå semifinalen ved sidste års turnering, men efter salg af Bernardo Silva, Kylian Mbappé, Benjamin Mendy og Tiemoué Bakayoko, så kan de få det svært. RP Leipzig er med for første gang, og de bliver meget spændende at følge.

Gruppe H

  • APOEL
  • Borussia Dortmund
  • Real Madrid
  • Tottenham Hotspur

Gruppe H er dræbergruppen i årets turnering. Real Madrid er selvfølgelig gruppens favorit, og Zidanes mandskaber virker meget svære at slå. Borussia Dortmund har dog ved flere lejligheder vist, at de kan drille Los Blancos, men det virker sværere for Tottenham, der som bekendt spiller deres hjemmekampe på det stemningsforladte Wembley.

APOEL spås absolut ingen chancer for at opnå noget, mens gruppens tredjeplads må gå hen og blive en af favoritterne i Europa League. Vi forventer, at Dortmund følger Real Madrid videre i turneringen.

Profilerne i Champions League

Det er svært at udpege nogle få profiler, når verdensstjernerne star på stribe, men vi har forsøgt at beskrive de allerstørste profiler i årets Champions League.

Lionel Messi

Argentinske Lionel Messi er med sine 94 CL-mål den næstmest scorende spiller i Champions League-historien. Han fik debut i turneringen i 2005, og han har siden da vundet den tre gange, mens han er blevet topscorer fire gange. Han scorede 11 mål i ni kampe i sidste års turnering, og er sammen med Cristiano Ronaldo de største profiler i årets Champions League. Han og Barcelona åbner turneringen med en hjemmekamp imod Juventus den 12. september.

Cristiano Ronaldo

Cristiano Ronaldo har været den helt store profil i Champions League i senere år. Han fører all-time topscorerlisten med hele 105 mål, mens han lavede 12 mål i 13 kampe sidste år. Ronaldo scorede utroligt nok kun to mål i gruppespillet, men gik siden helt amok i semifinalerne, hvor han lavede hele seks mål imod Bayern München. Han scorede selvfølgelig også to mål i finalen imod Juventus, og han var kraftigt medvirkende til, at Real Madrid vandt deres 12. CL-trofæ.

Neymar

Neymar er over sommeren blevet verdens dyreste spiller efter skiftet til PSG. Han er nu den helt store profil på holdet, hvilket han ikke var i samme grad i Barcelona, hvor Messi var chefen. Han har fået en flyvende start på karrieren i Paris, og PSG ligner et spændende bud på en vinder af årets turnering. Han har lavet 21 mål i 39 kampe siden debuten i 2013, men han slog i sidste sæson rekord for flest asssists, da han stod for otte.

Robert Lewandowski

Målmaskinen Robert Lewandowski er sammen med Bayern München en af favoritterne til at vinde Champions League, som polakken endnu ikke har vundet. Han har scoret 40 mål i 61 kampe siden 2011, hvor han fik debut for Dortmund. Han scorede otte mål i sidste års turnering, og han er blandt verdens absolut bedste angribere. Måske bliver det året, hvor han vinder turneringen for første gang.

Kylian Mbappé

En ny mand på listen er franske Kylian Mbappé. Han fik sit store gennembrud i sidste sæson for AS Monaco, og han bidrog med mange flotte mål imod store modstandere som Manchester City og Dortmund. Han er over sommeren skiftet til Paris SG, og det bliver ekstremt spændende at følge ham i hovedstaden, hvor han dog får kamp om spilletiden. Han scorede seks mål i sidste års turnering.

☑ @k.mbappe29 has joined @psg on loan. Good move for him?

A post shared by #UCL (@uefachampionsleague) on

Spilforslag til Champions League

Borussia Dortmund ender over Tottenham i Gruppe H – 1.80 hos Danske Spil

Tottenham har spillet nogle flotte sæsoner, men de forventes at få det sværere i år. White Hart Lane er fortid, og de skal spille deres hjemmekampe på Wembley i denne sæson, og de har haft det svært på nationalstadionet.

I sidste sæson tabte Tottenham de første to hjemmekampe i Champions League imod Monaco og Bayer Leverkusen. De vandt dog den tredje kamp på Wembley imod CSKA Moskva, men da havde holdene ikke noget at spille for. Generelt så de meget sløje ud, og der er slet ikke samme intense stemning som på White Hart Lane.

Tottenham har ikke skiftet så meget ud over sommeren. De har mistet Kyle Walker, og erstattet ham med problembarnet Serge Aurier. Derudover har de hentet Fernando Llorente og Davinson Sanchez ind som backups.

Dortmund har solgt Ousmane Dembele, Emre Mor, Adrian Ramos og Mathias Ginter. I stedet har de hentet Mahmoud Dahoud, Andriy Yarmolenko, Maximilian Philipp og Ömer Toprak, så de forventes at have nogenlunde samme styrke som sidste år, hvor de nåede kvartfinalen.

De blev slået ud af Monaco, og de havde reelt ikke en chance, da de skulle spille kampen dagen efter, at deres spillerbus var blevet bombet.

Dortmund har sagt farvel til Thomas Tuchel, og hentet Peter Bosz i Ajax, hvor han nåede Europa League-finalen sidste år, så cheftræneren kan godt forstå sig på europæisk fodbold.

Vi tror på, at Dortmund har bedre chancer for at gå videre fra gruppen end Tottenham har det, og vi spiller på, at de ender over englænderne i Champions Leagues Gruppe H.

Spansk hold vinder Champions League – 2.62 hos bet365

Vores andet spilforslag til årets CL-turnering bliver på, at vi endnu en gang får en spansk vinder af turneringen. De seneste fire år har Real Madrid og Barcelona vundet turneringen, mens Atletico Madrid i samme perioder har været i to finaler. De tre store har alle en god mulighed for at vinde turneringen, mens Europa League-kongerne Sevilla er en fin joker at have med.

Real Madrid, Barcelona og Atletico Madrid har alle fået en relativ svær lodtrækning, men de bør have styrken til at gå videre alligevel. Over de seneste år har de spanske hold domineret fuldstændigt i Europa, hvilket også afspeljes på UEFAs koefficientliste.

Spanien fører listen med en samlet score på 90,284, mens Tyskland og England ligger efter med henholdsvis 63.427 og 63.176.

Real Madrid er den helt store favorit til at vinde turneringen for tredje år i streg, og de virker meget svære at slå i øjeblikket. Barcelona har fået en dårlig optakt til sæsonen, men med Messi på holdet, så er alt muligt.

Atletico Madrid spiller i år på Wanda Metropolitano, og det kan både være godt og dårligt. De får et fremragende stadion, hvor der kan være en hidsig atmosfære, men de var særdeles stærke på Vicente Calderon, hvor de aldrig tabte i Champions League.

England har fem stærke hold med i årets turnering, men de mangler stadig verdensklassespillere, når de møder de helt store. Bayern München, PSG og Juventus er de største udfordrere til de spanske storklubber i årets turnering.

Vi spiller dermed på, at enten Real Madrid, Barcelona, Atletico Madrid eller Sevilla vinder årets Champions League turnering til 2.62 hos bet365.

Se Champions League på live stream

Du kan selvfølgelig se alle Champions League-kampe på live stream. Det kræver, at du opretter dig hos Viaplay, som er Viasats streamingtjeneste.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2505 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring – både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.