Spilforslag til playoff-kampen Danmark – Irland

Spilforslag til Danmark – Irland

Nu er det alvor for Danmark. Vi skal møde Irland i Parken lørdag aften, og vi skal simpelthen have et godt udgangspunkt før returkampen i Dublin på tirsdag.

Selvom vi har et stærkere mandskab end Irland, så bliver det langt fra nogle nemme kampe, og Irland har et meget rutineret landshold.

Vi forventer to meget målfattige kampe, og Irland kommer uden tvivl til Parken for at spille 0-0. Får de mulighederne på dødbolde og kontra, så vil de naturligvis gå all in, men som udgangspunkt vil de stille sig langt tilbage på banen, hvilket manager Martin O’Neill også har bekræftet.

Der blev kun scoret 18 mål i Irlands 10 VM-kvalgruppekampe, og det fortæller meget godt historien om Irlands landshold. Stærke til at forsvare som et kollektiv, men ikke meget kreativitet, og det bliver blot endnu mere defensivt, når det er den første af to playoff-kampe.

Christian Eriksen har været brandvarm

Christian Eriksen er langt om længe gået hen og blevet den store profil, som vi alle ventede på. Han lavede seks mål i 57 landskampe under Morten Olsen, men siden Åge Hareide tog over, har han scoret 10 mål i 14 landskampe.

Statistikken taler sit tydelige sprog, og Eriksen selv har da også fortalt, at han føler sig mere fri i det nye system. Morten Olsen var stort tilhænger af automatismer og spillerne havde ofte bestemte positioner, som de skulle befinde sig i.

Christian Eriksen har scoret i de seneste seks landskampe, han har spillet for Danmark, og han har i alt lavet otte mål i de seneste otte kampe.

Han er meget stærk på frispark og langskud generelt, mens han også tager sig af straffespark, så han er nok det bedste bud på en dansk målscorer.

Han kommer til at stå overfor nogle fysisk stærke irere, som dog ikke kan vende så hurtigt, som Eriksen kan. Det bliver en udfordring for ham at skabe plads til at affyre kanonen, men Danmark kommer til at have bolden i størstedelen af tiden.

Vi vælger at spille på en smal dansk 1-0-sejr med Christian Eriksen som kampens eneste målscorer.

Danmark skal for alt i verden undgå at lukke et udebanemål ind, men samtidig skal de helst have en føring med hjemmefra, og derfor virker 1-0 som et oplagt resultat. Irland vil ikke sætte alt over styr ved 1-0, og Danmark kan ligeledes være rimeligt tilfredse.

Christian Eriksen er samtidig det bedste bud på en målscorer, og vi prøver en lille mønt på spillet:

Scorecast: Danmark vinder 1-0, og Christian Eriksen scorer når som helst.

Du får odds 19 hos både bet365 og Unibet.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.