Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 29 maj, 2018

VM 2018 – Gruppe A: Stjerner, kampe og forventninger

Endelig tid til VM 2018 i Rusland

Fodboldnørder, fans og mange flere har længe set frem til dette moment. VM starter den 14 maj med åbningskampen mellem Rusland – Saudi Arabien. Gruppe A byder på nogle gode, tætte kampe, hvor der helt sikkert vil være gang i den med hjemmebaneholdet.

  • Rusland
  • Uruguay
  • Egypten
  • Saudi Arabien

Stjerner at lægge mærke til i Gruppe A:

Mohamed Salah, Egypten.

Mohamed Elneny, Egypten.

Edison Cavani, Uruguay.

Luis Suárez, Uruguay.

Diego Godin, Uruguay.

Umiddelbart er det ikke den mest stjernespækket gruppe til VM 2018, men vi har alligevel valgt at nævne 5 stykker. 2 fra Egypten og 3 fra Uruguay. Rusland har ikke rigtig nogle verdensstjerner, men de har mere et middelmådigt hold over hele linjen.

Det har også sine fordele, for så skiller ingen sig gevaldigt ud og alle kæmper for hinanden. Salah og Elneny skal virkelig spille godt for at kunne bære Egypten videre fra gruppespillet, men som man siger: ”gode spillere stepper op i vigtige kampe”.

Hvornår spiller de i Gruppe A – VM 2018?

Rusland – Saudi Arabien: 14-06-2018 kl. 17.00

Egypten – Uruguay: 15-06-2018 kl. 14.00

Rusland – Egypten: 19-06-2018 kl. 20.00

Uruguay – Saudi Arabien: 20-06-2018 kl. 17.00

Saudi Arabien – Egypten: 25-06-2018 kl. 16.00

Rusland – Uruguay: 25-06-2018 kl. 16.00

Har du lyst til at finde ud af hvordan man live streamer kampene i Gruppe A – VM 2018, så skal du klikke her.

Forventninger i Gruppe A – VM 2018:

Vi forventer nogle tætte kampe i Gruppe A til VM. Uruguay må nok være favorit til at gå videre, når man tænker på hvilke angribskvaliteter de har i form af Barcelonas Suárez og PSGs Cavani. Som forsvarsdirigent og holdkaptajn har de Diego Godin, der til dagligt spiller i Atletico Madrid. Landene der skal kæmpe om 2. pladsen må være Rusland og Egypten. Det vil i høj grad være op til Salah at føre Egypten videre. Selvfølgelig har man 11 spillere på banen, men nogle spillere bærer et tungere læs.

Ifølge bookmakerne har Rusland favoritværdigheden og det skyldes nok hjemmebanefordelen. Egypten har større stjerner end Rusland (Med Arsenals Elneny og Liverpools Salah), men der hviler et kæmpe pres på de to stjerner, for resten af holdet er ikke prængende, så kollektivt står Rusland meget stærkere.

Vidste du?

Uruguay var det første landshold nogensinde til at vinde et verdensmesterskab. Det skete i 1930, hvor turneringen blev afviklet i Uruguay. Landet blev valgt, fordi de blev olympiske mestre i fodbold (både 1924 og 1928). Uruguay slog Argentina 4-2 i finalen. Et land der aldrig er nået til finalen i VM i fodbold er Rusland. Faktisk er russerne aldrig kommet videre fra gruppespillet. De har spillet tre verdensmesterskaber (1994, 2002 og 2014), men er kommet på tredjepladsen alle gangene.

Uruguay har topscoreren i Syd Amerika og hans navn er Edison Cavani. Han har scoret hele 10 mål i kvalifikationen og er dermed foran spillere som Neymar og Messi.

Faktisk har Egypten den ældeste spiller i hele VM 2018. Målmanden Essam El Hadary er hele 45 år gammel, så han kunne sagtens være træner eller lignende, men han spillede altså i kvalifikationen og forventes også at blive udtaget til Egyptens landshold.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.