Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 31 maj, 2018

VM 2018 – Gruppe C: Stjerner, kampe og forventninger

VM 2018 – Gruppe C: Stjerner, kampe og forventninger:

  • Frankrig
  • Danmark
  • Peru
  • Australien

Stjerner/Læg mærke til:

Christian Eriksen, Danmark.

Aaron Mooy, Australien.

Paolo Guerrero, Peru.

Hele Frankrigs hold.

Danmarks ukronede konge i fodbold må siges at være Christian Eriksen. Midtbanespilleren fra Tottenham har haft en af sine bedste sæsoner nogensinde, og det var intet mindre end symptomatisk da fodboldspilleren fra Middelfart bankede Danmark videre med et hattrick mod Irland. Det bliver spændende at følge ham til VM, for han skal bære meget af Danmark på sine skuldre, hvis de rød-hvide skal komme videre fra Gruppe C.

Hele Frankrigs hold er fyldt med stjerner fra top til tå, men skal man nævne én på det stjernespækket hold, så må det være Antoine Griezmann. Den lille franskmand, der normalt spiller i Atletico Madrid, har også haft en fantastisk sæson, hvor der er blevet til en sejr i Europa League og en 2. plads i La Liga. Han gjorde det rigtig godt til EM 2016, og er altid god for et elegant mål. Der skal også nævnes, at storklubben Barcelona er ude med den lange snor efter at hente Griezmann til Catalonien.

Man skal ikke afskrive Peru og Australien fuldstændig fra at have gode spillere. Australiens største spiller, Aaron Mooy, spiller til dagligt i Premier League klubben Huddersfield. Der har Mooy præsteret stabilt gennem hele sæsonen. Han frygter hverken at lave en god tackling eller spille en sukkerbold til angriberne. Spiller Mooy på hans bedste niveau, så får man det svært ved at kontrollere midtbanen, hvilket Danmark går meget efter. Perus stjerne Guerrero ser ud til at komme med til VM efter nogle kontroversielle sager med noget doping, men skal Peru nå langt, så skal Guerrero spille godt.

Hvornår spiller de?

Frankrig – Australien: 16-06-2018 kl. 12.00

Peru – Danmark: 16-06-2018 kl. 18.00

Danmark – Australien: 21-06-2018 kl. 14.00

Frankrig – Peru: 21-06-2018 kl. 17.00

Danmark – Frankrig: 26-06-2018 kl. 16.00

Australien – Peru: 26-06-2018 kl. 16.00

Har du lyst til at se resten af VM-programmet, så kan du gøre det her.

Forventninger i Gruppe C – VM 2018:

Ejer man et rødbedefarvet pas, så håber man selvfølgelig på at Danmark klarer sig videre fra gruppespillet, men det bliver en svær opgave. Frankrig ender højest sandsynligt på en klokkeklar 1. plads. Selv hvis de stiller med andetholdet, vil de stadigvæk være det bedste hold i gruppen.

Danmark bliver næsten nødt til vinde mod Peru og Australien, for det bliver svært overhovedet at spille uafgjort mod Frankrig. Kampen om 2. pladsen står rimelig lige for Australien, Peru og Danmark, men man kan vel kun håbe på at Danmark tager billetten videre.

Vidste du?

Peru gør entré til VM igen siden 1982, hvilket er et unik oplevelse for sydamerikanerne. Det er i øvrigt det længste fravær af alle landshold nogensinde at være væk fra VM.

Danmark er åbenbart rigtig gode i modstanderens boks. Alle Danmarks 27 mål i kvalifikation kommer fra boksen.

Tim Cahill har scoret fem ud af 11, hvilket svare til 45% af alle Australiens mål til kvalifikationen.

Frankrig har vundet tre ud af deres sidste 12 kampe i gruppespillet ved VM, hvilket må siges at være skidt af en fodboldnation af Frankrigs kaliber, men alligevel har de formået at gøre det godt.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2434 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.