photo

-

VM 2018 – Gruppe D: Stjerner, kampe og forventninger

VM 2018 – Gruppe D: Stjerner, kampe og forventninger:

  • Kroatien
  • Island
  • Argentina
  • Nigeria

Stjerner/Læg mærke til:

Lionel Messi, Argentina.

Ángel Di María, Argentina.

Sergio Agüero, Argentina.

Gonzalo Higuaín, Argentina.

Luka Modric, Kroatien.

Ivan Rakitic, Kroatien.

Mario Mandzukic, Kroatien.

Alex Iwobi, Nigeria.

En af de største fodboldstjerner, hvis ikke den største skal spille minimum tre kampe for hans landshold i Gruppe D. Der er tale om Lionel Messi, den argentinske troldmand. Han er nu blevet 31 år, og det kan muligvis være hans sidste VM, så motivationen burde være større for ham end nogensinde.

Argentina har ikke kun Messi, for deres angreb er verdensklasse. Di María har også haft en god sæson i PSG til trods for at være lidt i skyggen af Mbappé, Cavani og Neymar. Han er en spiller, som altid er galant for et godt assist eller mål.

Agüero har banket mål ind på samlebånd for Manchester City, som vandt Premier League i år med overbevisende manér. Vi forventer at den lille og stærke argentiner starter inde for Argentina sammen med Messi og Di María.

Kroatien er bestemt ikke uden stjerner. Deres midtbane består af Real Madrid og Barcelonas maskiner, Modric og Rakitic. Mange har udtalt at Modric er den bedste i verden på sin position, og man har svært ved at sige dem imod, for det er ikke for sjov at Real Madrid har løbet med Champions League-pokalen 3 gange i streg. Meget af arbejdet på en fodboldbane ligger i midtbanen, og den har Modric i høj grad styr på.

Hvornår spiller de?

Argentina – Island: 16-06-2018 kl. 15.00

Kroatien – Nigeria: 16-06-2018 kl. 21.00

Argentina – Kroatien: 21-06-2018 kl. 20.00

Nigeria – Island: 22-06-2018 kl. 20.00

Island – Kroatien: 26-06-2018 kl. 20.00

Nigeria – Argentina: 26-06-2018 kl. 20.00

Forventninger i Gruppe D – VM 2018:

Hvis Argentina ikke går videre fra denne gruppe, vil det være en enorm skuffelse, både for Argentina, men også Lionel Messi personligt. Der er meget pres på den lille magiker, som skal bære Argentina frem til VM 2018. Derfor forventer vi at Argentina går videre, enten som 1’er eller 2’er. Det kommer meget an på Kroatien, som også forventes at gå videre fra Gruppe D til VM 2018.

Hvis Kroatien kan spille sig varme, så er kan de blive rigtig farlige. Man skal dog heller ikke afskrive Island og Nigeria fuldstændig. De har meget kvalitet i deres fodboldtrup, men de har ingen verdensstjerner til at tage det tungeste læs under VM.

Vidste du?

Island vandt overraskende deres gruppe til kvalifikationen, så de skal deltage ved deres første VM nogensinde.

Island er den mindste nation til at deltage ved VM. Med cirka 334.000 indbyggere. Heimir Hallgrimsson er tandlæge.

Kroatien fik ny træner midt i kvalifikationen. Det stod så skidt til med Kroatien, så de valgte at fyre

Ante Čačić og ansætte Zlatko Dalic bare 2 dage før den sidste kamp i kvalifikationen, som var en knald eller fald kamp mod Ukraine. Kampen vandt Kroatien 2-0, hvorefter de fejede Grækenland af banen i Play off-kampen, blandt andet med en 4-1 sejr på hjemmebane.