VM 2018 – Gruppe G: Stjerner, kampe og forventninger:
- Belgien
- England
- Panama
- Tunesien
Stjerner/Læg mærke til:
Hele Englands hold
Hele Belgiens hold
Wahbi, Khazri, Tunesien.
Trods deres beskedne indbyggertal, så kan Belgien stille med et hold der er ude-af-dimensioner-godt. På klubplan gør Belgiens spillere det ekseptionelt godt, men internationalt har de stadigvæk meget at bevise. Det samme med Englands landshold. Forventningerne er tårnhøje hver gang de er med til en slutrunde, men de lever aldrig helt op til forventningerne. Nu står de dog med et ungt hold, som er udvalgt af Gareth Southgate, og det bliver spændende at følge dem.
Hvornår spiller de?
Belgien – Panama: 18-06-2018 kl. 17.00
Tunesien – England: 18-06-2018 kl. 20.00
Belgien – Tunesien: 23-06-2018 kl. 14.00
England – Panama: 24-06-2018 kl. 14.00
England – Belgien: 28-06-2018 kl. 20.00
Panama – Tunesien: 28-06-2018 kl. 20.00
Forventninger i Gruppe G – VM 2018:
England er et hold man aldrig skal afskrive, men man skal heller ikke holde for meget med dem, for man kan få sit hjerte gevaldigt knust. Denne slutrunde har England et spændende ungt hold med blandt andet Dele Alli, Eric Dier, Harry Kane, Alexander Arnold-Trent og Raheem Sterling. Sterling har været vanvittig for Manchester City i denne sæson, og englænderne håber at han fortsætter den gode stime, men hvis det stod til den engelske presse, så skulle Raheem Sterling nærmest sættes i fængsel for hans tatovering af et våben på hans læg.
Hvis Belgien ikke går videre, kommer det nok bag på mange. Ifølge bookmakerne er de i hvert fald favoritter til at snuppe førstepladsen, så det bliver en spændende kamp mellem England – Belgien i sidste kamp af gruppespillet.
Hvis der er et land som kan overraske i denne gruppe, så må du være Panama. De kommer med en helt ”ren tavle” i form af at det er deres første VM. De kvalificerede sig foran nationer som Honduras og USA.
Vidste du?
Det er første gang nogensinde at Panama har kvalificerede sig til et VM.
Thierry Henry blev i 2016 udpeget som assistent træner til Belgiens landshold af Roberto Martinez.
England har ikke nået længere end 16-delsfinalerne siden 2006, hvilket er hårdt for de engelske fans, for der er altid store forventninger til deres landshold. Flere eksperter/tidligere landsholdsspillere på det engelske landshold (Rio Ferdinand, Frank Lampard og Steven Gerrard) har pointeret at det er svært at gøre sit bedste på landsholdet. For spiller man sit bedste til træning og kampe for England, så vil deres holdkammerater kunne bruge det imod dem i Premier League.
Hele det engelske landshold består af spillere i den hjemlige liga, altså Premier League. I Belgien er det nærmest komplet omvendt. Her spiller 92.3% af alle spillerne i udlandet. England har i øvrigt også verdens dyreste spiller ifølge CIES Football Observatory. Det er ingen ringere end Harry Kane, der er tale om.
England har faktisk ikke tabt én eneste kvalifikationskamp til hverken EM eller VM siden 2009.
Tunesien tabte ikke én eneste kvalifikationskamp.
Lukaku blev Belgiens førende målscorer i 2017, hvor han scorede mod Japan. Føringen indtager han i en alder af bare 24 år, men mon ikke der er mere i vente for den store belgier. Han har i hvertfald haft en forrygende sæson for ’De Røde Djævle’.