VM 2018 playoff: Optakt til Italien – Sverige

Læs vores optakt til VM-playoff-kampen mellem Italien og Sverige, find odds, og se kampen på live stream.

Sverige var tændte i Stockholm

Sverige vandt det første playoff-opgør med 1-0 efter en fin indsats på Friends Arena I Stockholm. Mens italienerne kom lidt sløjt ud fra kampens start, så var svenskerne tydeligvis topmotiveret for at få et godt udgangspunkt, og det fik de.

Sverige skabte ikke de store chancer I kampen, men Jakob Johansson sendte en halvflugter mod Gianluigi Buffons mål, og den gik I nettet via Daniele De Rossis skinneben.

Selvom Italien har et langt stærkere hold, og dermed også sagtens kan vende den hjemme foran et næsten udsolgt San Siro, så var det mærkelig indsats, de leverede, og pilen peger i retningen af landstræner Giampiero Ventura.

Ventura skal finde på noget nyt

Efter den skuffende kamp i Sverige, så må man forvente, at Ventura ændrer på holdet i returopgøret. Marco Verratti, der i øvrigt spillede ringe, fik en advarsel, og han sidder dermed ude med karantæne.

I Italien forstår man ikke, hvorfor Napoli-profilen Jorginho ikke spiller fast, og han ligner en erstatning for Verratti. Det fungerede slet ikke med både Ciro Immobile og Andrea Belotti på toppen, men det svært at se alternativerne i front.

Ventura har været glad for 4-2-4/4-4-2-opstillingen, og det ventes, at de også stiller sådan op mandag aften. De er dog nødt til at have et vist defensivt fokus, for et svensk udebanemål vil være katastrofalt for Azzurri.

Ligner en underholdende kamp

Returkampen mellem Italien og Sverige ligner på forhånd en spændende og underholdende kamp. Sverige har et flot udgangspunkt, og de vil nok fortsætte i den relativt defensive formation, men omvendt skal de også jagte målet.

Italien skal derimod frem over stepperne, men det ser skidt ud, hvis man tager deres resultater i gruppespillet i betragtning. De har vundet 4-0 og 5-0 over Lichtenstein, men ellers var deres største sejr i 2-0-kampen imod Albanien på hjemmebane, og de har generelt ikke virket ret stærke.

Friends Arena i Stockholm har vist sig som et fort, og svenskerne hentede 13 ud af 15 mulige point i gruppespillet. Resultaterne på udebane har dog været langt værre, og de tabte tre ud af fem kampe på fremmed græs.

Odds på Italien – Sverige

Bookmakerne ser selvfølgelig Italien som favoritter til at vinde returkampen i Milano, men de mener, at det er 50-50, hvem der kvalificerer sig til VM-slutrunden i Rusland. Du får følgende odds hos bet365:

1X2

  • Italien: 1.53
  • Uafgjort: 4.20
  • Sverige: 7.50

Kvalificerer sig til VM:

  • Italien: 1.90
  • Sverige: 1.90

Se Italien – Sverige via live stream

Du kan selvfølgelig se VM-playoff-kampen mellem Italien og Sverige direkte via live stream. Du skal blot oprette en profil hos Eurosport Player, som har rettighederne til kampe i Danmark. Du kan således se kampen på nettet via mobil, tablet eller computer.

Hvornår spilles Italien – Sverige?

Italien – Sverige spilles mandag den 13. november kl. 20.45 på San Siro i Milano.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.