Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 11 jul, 2018

Kroatien – England: Live streaming, odds og optakt

Læs vores optakt til VM-semifinalen mellem Kroatien og England, find odds og se kampen med live streaming.

England er favoritter imod Kroatien

I går vandt Frankrig over Belgien i den første VM-semifinale efter en lidt sløj kamp, som aldrig rigtigt kom i gang. Vi håber på en mere underholdende omgang i aften, når Kroatien og England mødes på Luzhniki Stadium i Moskva.

Englænderne må regnes som favoritter til at nå deres kun anden VM-finale i historien. Den første var i 1966, da de vandt deres eneste slutrunde, men de bør have fine muligheder for at gøre det.

England har virket ret stabile under landstræner Gareth Southgate, og det faktum, at truppen ikke vælter i superstjerner virker til at være en fordel for The Three Lions, som altid har været under et enormt pres, men som har virket mindre denne gang.

Uden at møde de helt store modstandere på vejen, har England kvalificeret sig til semifinalen. De har scoret størstedelen af målene på dødbolde og straffespark, og selvom det ikke har været sprudlende, så virker de bedre end Kroatien lige nu.

Kroatien har trætte spillere

En af Kroatiens problemer før kampen imod England er, at de har spillet to gange 120 minutter imod Danmark og Rusland i hhv. 1/8- og kvartfinalen. Særligt imod Rusland virkede kroaterne smadrede mod slutfasen, og flere spillere har været meldt tvivlsomme op til kampen.

Målmand Danijel Subasic, midtstopper Dejan Lovren samt højreback Sime Vrsaljko var ikke i stand til at træne med holdet mandag, og det vides endnu ikke, hvad deres status er. Seneste melding lyder på, at de to førstnævnte skulle være klar til at spille fra start, mens det ikke ser godt ud for Atletico-backen.

England var også ude i 120 minutter og straffesparkskonkurrence imod Colombia i 1/8-finalen, men havde så en relativt rolig kamp imod Sverige i kvartfinalen, så de bør have en klar fysisk fordel.

England i VM-rus

For en gangs skyld har forventninger til Englands landshold ikke været særligt store, og det virker til at have en positiv effekt på holdets præstationer. Man må dog sige, at sejren imod Sverige i kvartfinalen har fået VM-feberen til at rase i England.

Hele nationen synger ”It’s Coming Home”, og spillerne er udmærket klar over, hvor meget det betyder for det engelske folk, men det ville næsten være typisk engelsk at smide det hele på gulvet nu.

Der er ikke det samme pres på Kroatien, hvis befolkning er omkring 15 gange mindre end Englands, og med en semifinale har de allerede lavet en historisk præstation.

Odds på Kroatien – England

Hvis du skal live streame kampen, så kan du også finde odds på Kroatien – England (Odds fra 11/07 – 10.00):

  • Kroatien: 3.60
  • Uafgjort: 3.10
  • England: 2.35

Sådan live streamer du Kroatien – England

Du kan live streame Kroatien – England hos DR TV.

Hvornår spilles Kroatien – England?

Kroatien – England spilles onsdag den 11. juli kl. 20.00.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2447 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.