Lars Madsen photo
Lars Madsen

- 7 nov, 2017

VM 2018: Optakt til Kroatien – Grækenland

Læs vores optakt til VM-playoff-kampen mellem Kroatien og Grækenland, se odds, og find ud af, hvordan du ser kampen på live stream.

Kroatien er klare favoritter

Kroatien og Grækenland mødes torsdag aften i det første af to playoff-opgør om at komme med til VM-slutrunden i Rusland i 2018. Kroatien har et væsentligt stærkere hold, hvis man kigger på spillermaterialet, men mange landshold kommer langt på et stærkt kollektiv.

Kroatien smed førstepladsen i gruppen til Island, og de skal dermed spille to nervepirrende kampe imod Grækenland. De græske gæster var i gruppe med Belgien, som snuppede førstepladsen, men grækerne imponerede ved kun at tabe en af de 10 gruppekampe.

Grækenland indkasserede kun seks mål i de 10 kampe, men nu skal de stå overfor en stærk kroatisk offensiv med spillere som Ivan Rakitic, Mario Mandzukic, Ivan Perisic og Luka Modric, og de kommer til at få det meget svært.

Grækenland var stærke i gruppen

Grækerne imponerede som bekendt i gruppespillet, hvor de hentede 19 point i de 10 kampe. Det eneste nederlag kom på hjemmebane, da Belgien kom forbi.

Grækenland er som udgangspunkt meget defensive, og det lignede længe en nulløsning. Belgien kom foran 1-0 med 20 minutter igen på mål af Jan Vertonghen, men FCK-spilleren Carlos Zeca udlignede kort efter.

Der skulle dog blot gå et enkelt minut før Premier League-stjernen Romelu Lukaku scorede til 2-1, som blev kampens slutresultat. Det ændrer dog ikke på, at grækerne gjorde det bundsolidt i gruppen.

Carlos Zeca er blandt holdets største profiler ligesom topscorer Kostas Mitroglou, som scorede i de to sidste gruppekampe for Grækenland. Han scorede også i Marseilles 5-0-sejr over Caen i weekenden.

Ingen udebanetilskuere

Desværre for stemningen på stadion, så bliver de to playoff-kampe afviklet uden gæstende tilskuere. De to fodboldforbund er blevet enige om, at det ikke vil være forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt, og det er da også to lande, der er berygtet for fanatiske fans.

Grækenland og Kroatien mødte hinanden i en EM-kvalifikationskamp i 2011, og maskerede græske fans kastede romerlys mod de gæstende kroater ved den lejlighed. Kroaterne reagerede ved at smadre sæderne, og kaste dem retur, og derfor er de to forbund blevet enige om beslutningen.

Se de forfærdelige billeder her:

Kroatien med ny træner

Kroatien valgte umiddelbart efter 1-1-kampen imod Finland at fyre landstræner Ante Cacic, og i stedet ansatte de Zlatko Dalic.

Særligt hans evne til at motivere spillerne blev fremhævet som fyringsgrunden, og Luka Modric var også ude i pressen og kritisere ledelsen.

Kroatien vandt 2-0 over Ukraine i Kiev under Dalic’ ledelse, og der er umiddelbart god stemning før de to playoff-kampe imod Grækenland.

Odds på Kroatien – Grækenland

Kroaterne er gjort til store favoritter til torsdagens kamp. Med tanke på, at Grækenland ikke tabte en eneste udekamp, så lyder 1.36 ikke særligt attraktivt på Kroatien, men de var dog også stærke hjemme i Zagreb. Du kan få følgende odds på kampen hos bet365:

  • Kroatien: 1.36
  • Uafgjort: 4.75
  • Grækenland: 13.00

Se Kroatien – Grækenland via live stream

Du kan heldigvis se den spændende VM-playoff-kamp direkte på live stream. Opret en profil hos Dplay, hvor du kan se masser af landsholdsfodbold, og se kampen på nettet, mobilen eller tablet.

Hvornår spilles Kroatien – Grækenland?

Kroatien – Grækenland spilles torsdag den 9. november kl. 20.45.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2424 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.