Håndbold er dobbelt så populært i Jylland som på Sjælland! Se kortet her!

håndboldspillere i danmark

Hele Danmark følger med hver gang, det danske herre- eller kvindelandshold spiller EM- og VM-slutrunder i håndbold.

Selvom interessen for håndbold ikke er lige så stor på klubplan i Danmark, så er det dog den næststørste sport i Danmark målt på eksponering, selvfølgelig overgået af fodbold.

Kigger man i stedet på antallet af registrede medlemmer i Danmark, så ligger håndbold faktisk på femtepladsen.

Fodbold topper listen, mens gymnastik, svømning og golf følger efter.

I 2018 var der 107.561 håndboldspillere i Danmark – 51.992 på herresiden og 55.569 på kvindesiden.

Alle 98 kommuner med undtagelse af Fanø havde aktive håndboldspillere, men tallene varierer faktisk utroligt meget alt efter, hvor i landet, man befinder sig.

Håndbold er størst i Jylland

Det kommer nok ikke bag på nogen, at håndbold er en mere populært sport i Jylland end i de andre landsdele, men forskellen er alligevel markant, hvis man sammenligner med Sjælland.

Jylland repræsenterer 45,39 % af landets befolkning, men hele 61,31 % af Danmarks håndboldspillere.

Det betyder, at der i Jylland er en håndboldspiller pr. 40. indbygger, mens andelen på landsplan hedder 1/54.

På sjælland er der kun 29.660 håndboldsplllere på trods af, at befolkningstallet er tæt på identisk (2.635.183 i Jylland kontra 2.632.562 på Sjælland).

Der går en håndboldspiller for hver 88,76 indbygger på Sjælland – altså over dobbelt så få som i Jylland.

Kigger man på kommunebasis, så er Århus den kommune med flest håndboldspillere (6102). Det er dog også Danmarks næststørste kommune, så hvis man måler relativt i forhold til befolkningen, så er Brønderslev den kommune, hvor håndbold er mest populært.

Ud af de 36.370 indbyggere er der hele 1.920 håndboldspillere – altså 1 spiller pr. 19. indbygger, hvilket er ca. tre gange så mange som på landsplan.

På baggrund af tallene fra Centralt Foreningsregister har vi lavet et interaktivt Danmarkskort, som du kan se her:

Færre og færre spiller håndbold

Kigger man lidt på udviklingen af antallet af håndboldspillere, så ser det ikke godt ud. På trods af en stigende befolkning, så falder antallet af håndboldspillere for hvert år.

Det er en udvikling, som man også ser blandt fodboldspillere, og det er ikke til at komme med et entydigt svar på, hvorfor det forholder sig sådan.

Der har været snak om, at særligt yngre mennesker har flere alternativer til sport – som eksempelvis computerspil – og Esport er da også i en rivende udvikling, hvilket du kan læse mere om her.

I 2012 var der 116.965 registrerede håndboldspillere i Danmark, men totalen er faldet hvert år siden da.

I 2017 var der 108.357, og selvom det tal steg marginalt til 108.561 i 2018, så er tendensen stadig negativ.

I Central Foreningsregister, hvor tallene hvert år bliver offentliggjort, er 821 af håndboldspillerne registreret ”udenfor kommune”.

Her er der tale om de nordtyske landsdele, hvor spillerne er fordelt således:

  • Slesvig If 353
  • DHK 194
  • If Stjernen Flensborg 157
  • Harreslev-Kobbermølle Ungdomsforening 72
  • DGF Flensborg 40
  • Vesterland Uif 5

Du kan finde tilsvarende indlæg og infografikker i vores blog-sektion her.

Disse tal er benyttet:

# Kommune Antal håndbold spillere
1 Aarhus 6102
2 Aalborg 4441
3 København 4194
4 Silkeborg 3355
5 Odense 3250
6 Vejle 2871
7 Viborg 2843
8 Randers 2628
9 Esbjerg 2473
10 Skanderborg 2419
11 Horsens 2106
12 Kolding 2033
13 Roskilde 2032
14 Brønderslev 1920
15 Herning 1876
16 Skive 1820
17 Ringkøbing-Skjern 1790
18 Sønderborg 1788
19 Holstebro 1738
20 Hjørring 1732
21 Svendborg 1721
22 Vesthimmerlands 1672
23 Favrskov 1627
24 Frederiksberg 1334
25 Aabenraa 1311
26 Rebild 1264
27 Assens 1227
28 Holbæk 1217
29 Jammerbugt 1199
30 Thisted 1185
31 Syddjurs 1140
32 Frederikshavn 1123
33 Varde 1117
34 Lyngby-Taarbæk 1052
35 Faaborg-Midtfyn 1029
36 Ikast-Brande 998
37 Norddjurs 987
38 Haderslev 974
39 Vejen 974
40 Rudersdal 971
41 Guldborgsund 963
42 Hedensted 952
43 Lolland 909
44 Morsø 895
45 Slagelse 886
46 Nyborg 885
47 Nordfyns 869
48 Billund 846
49 Udenfor kommuner 821
50 Kerteminde 784
51 Fredericia 774
52 Køge 771
53 Gribskov 765
54 Tønder 763
55 Egedal 749
56 Hillerød 716
57 Kalundborg 703
58 Gladsaxe 695
59 Middelfart 695
60 Næstved 687
61 Struer 680
62 Ringsted 646
63 Frederikssund 624
64 Gentofte 624
65 Høje-Taastrup 594
66 Greve 585
67 Hvidovre 567
68 Helsingør 546
69 Lemvig 531
70 Rødovre 480
71 Mariagerfjord 477
72 Furesø 476
73 Faxe 474
74 Odder 465
75 Vordingborg 449
76 Albertslund 389
77 Fredensborg 378
78 Herlev 355
79 Allerød 352
80 Bornholm 351
81 Tårnby 351
82 Lejre 339
83 Solrød 338
84 Glostrup 291
85 Sorø 285
86 Brøndby 282
87 Halsnæs 278
88 Ballerup 269
89 Stevns 266
90 Langeland 223
91 Odsherred 222
92 Vallensbæk 201
93 Ishøj 137
94 Dragør 112
95 Hørsholm 106
96 Ærø 98
97 Samsø 30
98 Læsø 29

Indbyggertal er taget fra Dansk Statistik pr. fjerde kvartal 2018.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2506 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.