Læs vores optakt til Champions League-kampen mellem Real Madrid og PSG, se kampen på nettet via live stream og find odds på kampen.
Real Madrid og Ronaldo på vej tilbage
Onsdag aften venter en af årets største kampe. De dobbelte vindere af Champions League-turneringen får hjemme på Santiago Bernabeu besøg af Paris Saint-Germain.
Der er store forvetninger til de to kampe imellem to af verdens bedste fodboldhold, og der er masser af stjerner på begge hold.
Real Madrid har ikke haft den bedste sæson, men de ligner et hold på vej tilbage mod topformen. Det virker usandsynligt, at Los Blancos henter Atletico Madrid og Barcelona i La Liga-tabellen, og da de også er ude af Copa del Rey, så er der maksimalt pres på Zinedine Zidanes tropper i Champions League.
Cristiano Ronaldo har været en af mange profiler, der har spillet under niveau i denne sæson, men han virker til at være på vej tilbage.
Portugiseren har nu scoret 11 mål i de seneste 10 kampe, og han har en særlig evne til at dukke op, når der står allermest på spil. Han er all-time Champions League-topscorer, og det ville ligne ham at score et par kasser i aftenens kamp.
Paris Saint-Germain brager afsted
Paris Saint-Germain har haft en anderledes god sæson. De hentede Neymar og Kylian Mbappe i sommers, og de har været klasser over resten af holdene i Ligue 1.
PSG er allerede godt på vej mod endnu et mesterskab, men de mangler fortsat at bevise deres værd i Champions League-turneringen.
I sidste sæson røg de ud af Champions League imod Barcelona efter den famøse 6-1-kamp på Camp Nou. De viste klassen hjemme på Parc des Princes, hvor de vandt 4-0, men det skulle vise sig ikke at være nok.
PSG fører i øjeblikket Ligue 1 med 65 point efter de første 25 kampe. De har 12 point ned til Monaco, og der er ikke meget tvivl om, hvor guldet ender.
Derudover har de vundet 14 af de seneste 15 kampe.
BBC er samlet igen
Den famøse BBC-trio hos Real Madrid har stort set ikke fået noget spilletid samtidigt i denne sæson. Mens Cristiano Ronaldo har spillet tæt på samtlige minutter, så har Karim Benzema og især Gareth Bale været meget ude af holdet, men der er fremskridt i hovedstaden.
Bale har været stamspiller i 2018, og han har flere gange vist sit høje topniveau. Han har scoret seks mål i 12 La Liga-kampe, og imod et offensivt indstillet PSG-mandskab bør han få gode forudsætninger for at vise sin fart.
Hos PSG forventer man, at Neymar, Edinson Cavani og Angel Di Maria starter på de forreste tre pladser, og det ligner en bænkplads til stortalentet Kylian Mbappe. Der findes dog næppe en bedre joker at kunne sætte ind fra bænken imod slutningen af kampen.
Odds på Real Madrid – PSG
Det ligner et lige opgør mellem Real Madrid og Paris Saint-Germain. Real Madrid er favoritter hjemme på Santiago Bernabeu, hvor de ikke har tabt i de seneste 17 Champions League-kampe.
Vi ville kigge efter et spil på hjemmeholdet, som bliver belønnet med et udmærket odds.
Du får følgende odds hos bet365:
Odds er fra 14/02 – 10.00
- Real Madrid: 2.30
- Uafgjort: 3.80
- PSG: 3.10
Live stream Real Madrid – PSG
Du kan selvfølgelig se Champions League-kampen mellem Real Madrid og PSG direkte på live stream og i TV. TV3+ sender kampen i TV, og du skal oprette dig hos Viaplay, hvis du vil live streame kampen.