Europa League: Optakt, Stream og TV til Lechia Gdansk – Brøndby IF

polen danmark fodbold

I vores optakt til Lechia Gdansk – Brøndby IF kan du læse mere om skader, karantæner, forventede startopstillinger, odds bonusser, live streaming og meget andet!

Brøndby skal have udgangspunkt i Gdansk

Brøndby fik en mildest tal uheldige lodtrækning i den anden runde af Europa League-kvalifikationen. På trods af at være seedet, så trak de det polske tophold Lechia Gdansk, som umiddelbart ikke er meget dårligere end Brøndby.

På trods af det har Brøndby stadig udmærkede mulighed for at gå videre til den tredje runde, hvor de eventuelt får en endnu sværere modstander i form af Braga.

I første omgang venter der en svær udekamp på det enorme Stadion Energa Gdansk, hvor der er plads til mere end 43.000 tilskuere.

Selvom Lechia Gdansk har en fanatisk fanskare, så kommert de dog slet ikke til at fylde stadionet. De plejer at have omkring 15.000 tilskuere til deres hjemmekampe i Ekstraklasa, og med tanke på sommerferien, så bliver det nok ikke mere end det, omend de ikke er vant til europæisk fodbold.

Brøndby starter ude, og slutter hjemme på Brøndby Stadion i næste uge, hvorfor de skal have et godt udgangspunkt med hjem fra det nordlige Polen.

Hjemmebanefordelen betyder ekstremt meget i europæisk fodbold, men det slet ikke umuligt for Brøndby at komme på tavlen, og få det vigtige udebanemål.

Der skal dog spilles tålmodigt, så de ikke bliver kørt over, hvilket er sket flere gange, når Brøndby har spillet på udebane i Europa.

Se listen: Brøndby blandt 21 børsnoterede fodboldklubber!

Brøndby har store problemer i Europa

I de senere år har Brøndby spillet en del Europa League-kvalifikationskampe, og det har ikke altid været helt kønt.

Mens de har relativt nemt ved at besejre mindre modstandere på Brøndby Stadion, så ser det anderledes dårligt ud, når de spiller på udebane.

I sidste sæson blev de løbet helt over af Genk, mens der var også var klasseforskel, da de mødte Hajduk Split året før.

Faktisk har Brøndby tabt seks af de seneste syv kampe på udebane i Europa League-kvalifikationen. Det eneste hold, de har formået at besejre er serbiske Spartak Subotica, som ikke engang spillede på deres normale hjemmebane, og som er milevidt fra Lechia Gdansk.

Lechia Gdansk skulle spille defensiv fodbold

Med et begrænset kendskab til polsk fodbold, så er det selvfølgelig svært at spå om, hvad Lechia Gdansk kommer med.

Ifølge en polsk journalist, som 3point.dk har talt med, så skulle det være et meget defensivt hold.

Deres bedste spillere skulle være i defensiven, og man skal særligt holde øje med målmand Dusan Kuciak og stopper Ljazej Augustyn.

Det er ikke til at sige, hvordan Brøndby-holdet står overfor sådan en defensiv. Niels Frederiksens mandskab kommer nok til at være mest på bolden, men sikkert også have svært ved at skabe chancer.

Lechia Gdansk – Brøndby IF: Skader og karantæner

Reserven Jakob Arak er skadet, men han ville nok ikke spille alligevel, og derudover ligner det stærkeste opstilling fra Lechia Gdansk.

Brøndby mangler fortsat profilen Hany Mukhtar, som dog snart bør være tilbage. Derudover er Joel Kabongo langtidsskadet.

Lechia Gdansk – Brøndby IF: Forventede startopstillinger

Vi forventer følgende startopstillinger til Lechia Gdansk – Brøndby IF:

Lechia Gdansk

Dusan Kuciak

Karol Fila – Michal Nalepa – Blazej Augustyn – Filip Mladenovic

Daniel Lukasik – Maciej Gajos – Jaroslaw Kubicki

Lukas Harasin – Artur Sobiech – Zarko Udovicic

Brøndby IF

Marvin Schwäbe

Jens Martin Gammelby – Hjörtur Hermannsson – Paulus Arajuuri – Anthony Jung

Lasse Vigen – Josip Radosevic – Kasper Fisker

Simon Hedlund – Kamil Wilczek – Simon Tibbling

Lechia Gdansk – Brøndby IF: Odds på kampen

Du kan få følgende odds på Lechia Gdansk – Brøndby IF hos bet365 (odds er fra 24/07):

  • Lechia Gdansk: 2.20
  • Uafgjort: 3.20
  • Brøndby IF: 3.00

Se vores odds tips til kampen her!

Lechia Gdansk – Brøndby IF: Live Stream og TV

Du kan se Lechia Gdansk med live streaming og i TV.

Kampen sendes på 6’eren i TV, og hvis du vil live streame kampen, så kan dette gøres hos Eurosport Player.

Fodboldskribent

Lars Madsen

Author

2448 Artikler

Lars Madsen har mange års fodbolderfaring - både som aktiv fodboldspiller og som træner, men nu er det primært igennem tastaturet, at den store fodboldviden bliver benyttet. Han har et stort kendskab til dansk fodbold, men beskæftiger sig selvfølgelig også med international fodbold.