FC København og CSKA Sofia mødes torsdag aften i Europa League-kvalifikationen. Læs vores optakt her!

Læs vores optakt til Europa League-kampen mellem FC København og CSKA Sofia, find odds, og se kampen med live streaming.

FCK skal gøre det færdigt imod CSKA Sofia

FC København og CSKA Sofia mødes torsdag aften i returopgøret i den tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Efter en 2-1-sejr i Sofia over CSKA, så er sagen helt klart for FCK – de skal simpelthen videre til den næste runde, så det fortsat er muligt at komme i Europa League-gruppespillet.

FCK er under pres efter en meget dårlig sæson, og det er ekstremt vigtigt for FCK at komme med i gruppespillet, men det bliver ikke nemt.

Skulle FCK, som forventet, gå videre imod CSKA Sofia, så kommer de med stor sandsynlighed til at møde Atalanta, som må regnes som et stærkere hold end FCK.

FCK vil givetvis være underdogs imod Atalanta, og selvom det på ingen måde er umuligt, så ligner det en meget svær opgave.

I sidste sæson gik Atalanta videre fra en svær Europa League-gruppe med Everton, Lyon og Apollon, mens de røg ud imod Borussia Dortmund i 1/16-finalen.

FCK sætter reserver på banen

FC København har allerede spillet ni kampe i denne sæson, og flere af profilerne har fået et hav af minutter på banen.

Med 2-1-sejren og en stærk europæisk hjemmebane i baghånden, så bør FCK-manager Ståle Solbakken give spilletid til nogle af reservespillerne.

Det er selvfølgelig både for at spare nogle kræfter hos profiler som Viktor Fischer og Dame N’Doye, men det er også en god ide at få gang i spillere som Jan Gregus, Pierre Bengtsson, Sotirios Papagiannopoulos, Kenan Kodro og Carlo Holse.

Det er dog ikke mange år siden, at FC København var i en lignende position i Europa League-kvalifikationen.

FCK havde besejret Jablonec med 1-0 på udebane, og alt virkede sikkert før returkampen i Parken, men FCK tabte kampen 3-2, og måtte dermed undvære et europæisk gruppespil, hvilket ellers har været en garanti for FCK.

Både FCK og CSKA har vundet derby-kampe i weekenden

Det er en uge siden, den første kamp mellem FCK og CSKA Sofia blev spillet. I mellemtiden har begge klubberne været i kamp i deres hjemlige ligaer, og de har begge spillet nogle interessante kampe.

FC København mødte Brøndby i Superligaen, og det blev til en fantastisk kamp i Parken. FCK kom foran 1-0 på et flot frispark af Robert Skov, mens Ante Erceg udlignede i anden halvleg.

Siden fulgte en slutfase med FCK, der pressede hårdt på for en scoring, og det skulle da også lykkes, da både Nicolaj Thomsen og Viktor Fischer scorede i kampen, som endte 3-1 til FCK.

CSKA Sofia spillede lokalopgør imod Slavia Sofia, og CSKA vandt kampen 2-1.

Maurides, som også scorede CSKAs mål imod FCK, scorede til 1-0 i første halvlegs overtid, men gæsterne udlignede midt i anden halvleg.

Den brasilianske angriber dukkede dog endnu engang op i overtiden, og han sikrede en vigtig sejr med sin scoring til 2-1.

Odds på FCK – CSKA Sofia

Hvis du alligevel skal live streame FCK – CSKA Sofia, så kan du også overveje at oddse på kampen, og bet365 tilbyder i skrivende stund følgende odds (fra 16/08 – 10.00):

  • FCK: 1.50
  • Uafgjort: 4.00
  • CSKA Sofia: 7.00

Sådan live streamer man FCK – CSKA Sofia

FCK – CSKA kan live streames hos Eurosport Player, og du kan oprette dig her!

Hvornår spilles FCK – CSKA Sofia?

FCK – CSKA Sofia spilles torsdag den 16. august kl. 18.30, og der er optakt fra 18.00.

* VIGTIG MEDDELELSE – Mesterbold.dk viser sammen med bet365 mere end 40.000 streamede begivenheder direkte hvert år. Bemærk venligst at IP-rettighederne til at streame disse begivenheder ejes på landsniveau, og derfor kan der være begivenheder, som du ikke kan se, grundet disse restriktioner. Før du registrerer dig hos bet365 og indbetaler til din konto for at kunne se en bestemt begivenhed via bet365 Live billeder anbefales det, at du først forespørger hos bet365, hvorvidt det er muligt at se den pågældende begivenhed via Live billeder fra landet, hvor du befinder dig. Du finder bet365's kontaktoplysninger ved at klikke her, derefter skal du gå til Tjenester øverst i højre hjørne og vælge Kontakt os. | Regler & Vilkår gælder

Denne er artikel er skrevet som en nyhed med informativt indhold. Sektionen, som omhandler live streaming, odds, bonusser er lavet for at hjælpe vores brugere til forstå, hvor de kan live streame, og spille på kampen. Vær venligst opmærksom på, at mesterbold.dk har indtjening igennem vores links til live streaming, odds og bonus-sektioner.




1. Gå til bet365

bet365

2. Opret konto

Opret en konto og Stream fodbold live

3. Se fodbold live

green-icon-3

Vilkår gælder - IP restriktioner kan forekomme - Livestreaming kræver penge på kontoen